21. januar 2018
Med et bestemt budskab for øje har 66-årige Peter Møller skrevet bogen "Fra kræftsyg til ekstrem­idræt", der blandt andet tager læseren med på en cykeltur tværs over USA. Foto: Jørgen Jørgensen.
gallery icon

Se billedserie

Med et bestemt budskab for øje har 66-årige Peter Møller skrevet bogen "Fra kræftsyg til ekstrem­idræt", der blandt andet tager læseren med på en cykeltur tværs over USA. Foto: Jørgen Jørgensen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det afgørende skub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det afgørende skub
Sydkysten - 03. januar 2018 kl. 09:01
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Det må du ikke droppe. Det kan være til inspiration for andre." Sådan svarede direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Petersen, da Peter Møller fra Ishøj i december 2016 fortalte om sit bogprojekt. Ordene faldt, da Peter Møller sammen med vennen Erik Bergmann donerede 25.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse - penge som de samlede ind, da de samme år cyklede fra San Francisco til New York med det formål at sætte fokus på at komme til lægen i tide.

arrow Læs også: Få en sund start på året: Nu kan du tilmelde dig 60dage.dk

Opfordringen fra direktøren var det sidste skub, som Peter Møller havde brug for. Han gik straks i gang med at skrive på den selvbiografi, som han for nylig blev færdig med, og som bærer titlen "Fra kræftsyg til ekstremidræt". Her får læseren indblik i det kræftforløb, som Peter Møller var igennem i 2013, da han fik konstateret modermærkekræft, og hvordan han, raskmeldt af lægerne, satte sig for at krydse 13 stater og cykle tværs over USA sammen med Erik Bergmann, inden en tilværelse som pensionist ventede på den anden side af målstregen.

- Jeg var lidt nervøs for at gå fra at have fuldtidsjob til at forberede turen og til at komme hjem til ingenting, men så brugte jeg 2017 til at skrive, og i 2018 har jeg planlagt 15 til 20 foredrag, fortæller Peter Møller.

Han forklarer, at han satte sig et mål om at skrive bogen færdig inden jul, og det skete helt præcist den 14. december, hvorefter den 66-årige Ishøj-borger kunne selvudgive bogen via forlaget Books on demand. Han kalder det for en "fantastisk oplevelse" at skrive bogen og fortælle om en del af sit liv.

- Som jeg har sagt; det er ikke noget stort litterært værk, men det er skrevet fra hjertet. Jeg har ikke fået nogen journalist til at skrive den. Det er sådan, som jeg har oplevet det og det, jeg synes er vigtigt og gerne vil have ud til folk, og der er det primære formål, at hvis du er en rigtig mand eller en rigtig kvinde, så går du til lægen i tide, siger han.

Skriveglæde

Peter Møller har altid godt kunnet lide at skrive. For nogle år tilbage skrev han en lille familieportrætbog til privat brug, og han havde da også allerede inden cykelturen i USA tænkt, at han ville skrive en bog om turen. Men den medbragte notesbog og diktafon kom ikke for alvor i brug under selve turen, og idéen om et bogprojekt fadede på det tidspunkt ud. I stedet fungerede de daglige opdateringer på facebook som en form for digital dagbog over den 5690 kilometer lange cykelrejse, som de to venner begav sig ud på. Netop derfor fortæller Peter Møller, at processen med at skrive bogen har givet ham mulighed for at gennemleve turen igen og genopdage glemte detaljer fra turens 32 etaper.

- Jeg synes, det var sjovt og hyggeligt at skrive. Om jeg har flair for det, vil jeg lade andre bedømme, siger han og tilføjer:

- Jeg går altid efter mottoet: "Du kan, hvad du vil". Selvfølgelig er der begrænsninger, men man skal tro på det. Og så skrev jeg den selvfølgelig også, fordi jeg synes, det var en god historie.

Med bogprojektet overstået og et 2018 forude, der foruden foredrag byder på opgaver som næstformand i Ishøj Seniorråd og som hegnsynssmand i kommunen, så har Peter Møller på nuværende tidspunkt ingen planer om igen at kaste sig ud i et lignende cykeleventyr.

- Der er ikke noget nyt bog- eller cykelprojekt i støbeskeen. Først og fremmest har jeg skrevet bogen, fordi det lå mig på sinde at fortælle min historie.

arrow Nytårshilsen: Populært at bo og drive virksomhed i Ishøj
02. januar 2018 kl. 14:05 Opdateret: kl. 14:05
arrow Kalle er væk: Udlover dusør på 10.000 kr.
02. januar 2018 kl. 12:10 Opdateret: kl. 12:10
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk