22. september 2019
DN vil have mere vild natur i Greve
DN vil have mere vild natur i Greve
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DN vil gøre Greve til naturkommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DN vil gøre Greve til naturkommune
Sydkysten - 11. september 2019 kl. 15:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Natur: Naturen i Danmark er presset som aldrig før. Og nu vil Danmarks Naturfredningsforening Halsnæs have kommunalpolitikerne til at gøre mere for at stoppe naturens tilbagegang i Greve Kommune.

Greve: Tilbage i maj lancerede Danmarks Naturfredningsforening deres nye naturkoncept, Naturkommuner, som kort og godt går ud på at hjælpe kommunerne til at gøre en større samlet indsats for naturen.

Nu begynder konceptet er rulle ud over landet, hvor 12 lokale afdelinger nu inviterer kommunalbestyrelserne til dialog om udvikling af en stærkere lokal naturpolitik.

I Greve har lokalformanden for DN Greve, Lars Bjarne Nielsen netop sendt invitationer til et dialogmøde til samtlige medlemmer af kommunens miljø og teknikudvalg.

- I Greve har vi vigtige naturområder omkring stranden, hvor vi har fine strandoverdrev med en rig bestand af nikkende kobjælder, som vi skal være meget stolte af. Desuden har vi vandløbene og de grønne kiler. De kan bidrage med oplevelsesværdier og biodiversitet, hvis vi plejer dem rigtigt. Og det kræver altså, at vi i kommunen får udarbejdet en egentlig naturpolitik. Den skal sikre, at vi prioriterer og målretter indsatsen, så vi sikrer vore efterkommere en så rig natur som muligt, siger Lars Bjarne Nielsen.

Internationale og nationale rapporter dokumenterer at naturens tilstand er i tilbagegang. Forskerne taler om en biodiversitetskrise, hvor vi på globalt plan står til at miste en 1 mio. af verdens arter. Samme udvikling ser vi i Danmark. Alligevel er det kun 33 af landets kommuner som har en egentlig naturpolitik. Mange af dem har brug for at blive opdateret og gjort mere ambitiøse. Og det er uholdbart, mener Lars Bjarne Nielsen, som gerne så at Greve Kommune gjorde en mere målrettet indsats for at passe på de lokale arter og naturarealer i kommunen.

- Vi håber, at vi med dialogen med kommunalpolitikerne kan gå i gang med at udvikle en naturpolitik for kommunen. Vi har så mange muligheder her i kommunen for at gøre mere for vores natur. Så selvfølgelig skal vi vise vi også vil tage ansvar og udarbejde en ambitiøs naturpolitik og sikre en rig natur til de kommende generationer.

Nøglen
Kommunerne har en vigtig rolle i forvaltningen af vores natur, og er dermed også helt centrale bidragsydere til at stoppe tabet af biodiversitet i Danmark. Som de lokale myndigheder har kommunerne stor indflydelse på, hvordan landarealet udvikles og ved politisk at prioritere natur kan kommunen bidrage til at stoppe tabet af biodiversitet. Kommunerne kan som ingen andre engagere, uddanne og mobilisere borgere og det private erhvervsliv. Det giver særligt gode muligheder for at skabe en lokal kultur, hvor naturen i lokalsamfundet værdsættes og værnes om af alle.

Naturfredningsforeningen har et stærkt indtryk af, at der er meget stor forskel på kommunernes praksis. Med naturkommuneprojektet håber foreningen at kunne hjælpe de lokale politikere og forvaltninger til at implementerer nogle redskaber, som sikre at naturen bliver tænkt ind i højere grad fra starten, når kommunerne fx vedligeholder grønne arealer og vejanlæg. DN Greve foreslår Greve Kommune 3 konkrete forslag til at komme i gang:

- At Greve udmagrer engen omkring Olsbækken. Det vil give et rigt planteliv og insekter rige muligheder.

- At der indledes en målrettet kontrol med invasive arter som hybenroser, havtorn og gyvel samt snebær ved strandområderne, så den rige strandeng kan komme til sin ret. Blandt andet de fine nikkende kobjælder, som vi kan være så stolte af i kommunen, når de blomstrer i maj måned.

- At kommunen målrettet anvender frøblandinger med danske planter, f.eks. fra DLF, til dette. Det sikrer biodiversiteten i områderne.

En undersøgelse foretaget af Kantar-Gallup i 2018 viser, at 75 procent af danskerne er bekymrede over, at mange truede dyr og planter er i tilbagegang. 59 procent vil gerne have mere natur (grønne områder) i deres lokalområde, og 69 procent mener, at der bør gøres mere for at bevare og beskytte truede dyrearter i Danmark

Den 22. maj 2019 lancerede Danmarks Naturfredningsforening projekt Naturkommuner over for landets kommuner.

Det har til formål at belyse kommunernes naturansvar og mulighed for at gøre en forskel og bidrage til, at alle kommuner kan få en ambitiøs naturpolitik, der sætter retning for kommunens naturindsats frem mod 2030/40/50.

Projektet løber frem til og med kommunalvalget i 2021. I 2020 lanceres en naturpris, der uddeles til kommuner, der gør det særlig godt på naturområdet.

I dag har 33 kommuner en naturpolitik.