25. november 2020
Connie Dannemann blev skældt ud af en buschauffør for at gå ombord på bussen uden mundbind. Men på grund af nedsat lungefunktion er mundbind ikke en mulighed for hende. Foto: Søren Schaadt Larsen
Connie Dannemann blev skældt ud af en buschauffør for at gå ombord på bussen uden mundbind. Men på grund af nedsat lungefunktion er mundbind ikke en mulighed for hende. Foto: Søren Schaadt Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Connie blev overfuset af buschauffør: Se Movias reaktion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Connie blev overfuset af buschauffør: Se Movias reaktion
Sydkysten - 22. oktober 2020 kl. 15:45
Af Søren Schaadt Larsen

Folk SKAL have mundbind på, når de stiger ombord på busser og tog. Eller det vil sige, de fleste skal, for nogle er undtaget. En af dem er Connie Dannemann fra Ishøj:

- Jeg har en lungesygdom, som gør, at jeg ikke kan have mundbind på. Jeg har nedsat lungefunktion og astma. Det bliver forværret, hvis jeg får noget hen over munden, forklarer hun.

- Det er farligt for mig, at skulle have mundbind på, siger Connie Dannemann.

Movia undskylder
- Det er en klar fejl, og i Movia giver vi hermed kunden en uforbeholden undskyldning. Alle chauffører er informeret grundigt om, at nogle kunder er undtaget fra kravet om mundbind. De er lige så velkomne i bussen som alle andre, skriver Movias kommunikationsdirektør, Camilla Struckmann, til Sydkysten.
Movia har forhørt sig hos den underleverandør, som kørte turen den pågældende dag, og her har man talt med chaufføren og har efterfølgende valgt ikke at gå i rette med Connie Dannemann - tvært imod:
- Alle kan begå fejl – også vores chauffører. Vi har vendt hændelsen med den konkrete chauffør, så vi undgår lignende misforståelser i fremtiden og håber, at vi må få lov at byde kunden velkommen indenfor i bussen igen, skriver Camilla Struckmann.
Hun understreger, at det er vigtigt at huske, at nogle borgere er fritaget for mundbind.

Derfor har hun fået en seddel fra sin læge, som bevis på, at hun ikke behøver have mundbind på, når hun hver dag kører med bus 300S fra Ishøj, hvor hun bor, til sit flexjob i Brøndby.

- Det er sådan et lille stykke papir, som koster 500 kroner at få lavet, siger hun og viser papiret frem, hvor lægen kort og præcist har skrevet årsagen og sat en underskrift.

På trods af det, valgt en buschauffør, ifølge Connie Dannemann, at overfuse hende for ikke at bære mundbind, da hun steg på bussen:

- Han sagde, at han var skideligeglad og tog fat i min arm, rigtig hårdt, siger Connie Dannemann og fortæller, at hun et par dage efter episoden fortsat er meget rystet.

- Politiet har set sedlen, og den er gyldig nok. Men buschaufføren sagde, at det ville han skide på og fortalte mig, at jeg måtte sætte mig helt ned bag i bussen, forklarer Connie Dannemann, som også er dårligt gående.

- Han kiggede på mig, og råbte ned gennem bussen, jeg håber, at du har mundbind på næste gang, lyder det fra Connie Dannemann. Hun fortæller i den forbindelse, at det er tredje gang på en måned, at buschauffører på ruten har påtalt hendes manglende mundbind, og fortæller samtidig, at flere, som hun kender, og som har lignende problemer, også har fået den type påtaler af chaufførerne.

Episoderne rammer Connie Dannemann hårdt:

- Det kan ikke passe, at jeg skal være nervøs for at tage bussen, siger hun.

Sundhedsstyrelsen skriver på deres hjemmeside, at nogle personer er undtaget fra kravet om mundbind, blandt andet personer med vejrtrækningsbesvær, hvilket Movia 9. oktober også gjorde opmærksom på, da de sendte pressemeddelelse ud: Her husker de passagererne på, at nogle er undtaget reglerne - blandt andre nogle af deres egne chauffører.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?