9. august 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Comets forlænger med træneren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Comets forlænger med træneren

Solrød Comets har skrevet en to-årig kontrakt med Milan Hinic.

Sydkysten - 12. juli 2020 kl. 12:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I bestræbelserne på at vende tilbage til 1. division har Solrød Comets fornyet kontrakten med Milan Hinic, der nu har været cheftræner for 1. herreholdet i tre år.

Under Milan Hinic ledelse har holdet udviklet sig markant, og der var også store forventinger til holdet i den netop overståede sæson.

Holdet var dog præget af en del skader, og det var på intet tidspunkt muligt at stille et fuldt hold. Fire ud af holdets seks mest bærende spillere har været på skadeslisten hele sæsonen, og derfor var det svært at leve op til både klubbens og holdets egen målsætning.

Derfor var stemingen på holdet også trykket, da turneringen blev suspenderet i marts, og de ikke fik mulighed for at vise sig frem i slutspillet og bevise, at holdet er bedre end stillingen viste.

Solrød Comets og ledelsen omkring holdet er allerede nu i gang med at opbygge et hold, der skal være med helt fremme i 2. division og gerne være blandt de to hold, der rykker op i foråret. Det ville være en perfekt gave til klubben, der i år har 40-års jubilæum.

Klubben udtaler i en pressemeddelse, at de med forlængelsen af Milan Hinic kontrakt fortsat har en af de bedste trænere i landet.

Selv forklarer træneren.
- Der skal arbejdes hårdere, og det skal være sværere at blive udtaget. Holdets grundform skal være bedre, så vi undgår en del af de skader, vi har haft den foregående sæson, siger Milan Hinic.

Med den nye aftale har Milan Hinic også fået en del mere at se til i den kommende sæson, da han også skal udarbejde retningslinier for, hvordan trænertråden i Solrød Comets skal være.

Det skulle gerne give flere spillere på et højere internationalt plan. Udover Milans retningslinier har klubben også oprettet deres egen masterclass for spillere, der har tilmeldt sig eller er udtaget til et ungdomslandshold. Dette projekt vil også være et af cheftrænerens fokusområder.

Solrød Comets håber, at der, med de tiltag der er i gang, vil være mange, der gerne vil spille basketball i Solrød, de kommende år, så Solrød Comets kan tage del i den kæmpe vækst der er i dansk basketball, hvor forbundet over de sidste par år er vokset med over 5000 nye medlemmer.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?