23. september 2018
Christina Schmidt Hansen har fra en kontorplads i ErhvervsCentrets iværksættermiljø i Greve fået godt styr på sin forretning. I dag er ordrebogen stort set fuld takket være det netværk, som Christina har opbygget blandt andet i ErhvervsCentret og i løbet af en lang karriere på et revisionskontor. Pressefoto
Christina Schmidt Hansen har fra en kontorplads i ErhvervsCentrets iværksættermiljø i Greve fået godt styr på sin forretning. I dag er ordrebogen stort set fuld takket være det netværk, som Christina har opbygget blandt andet i ErhvervsCentret og i løbet af en lang karriere på et revisionskontor. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Christina gik solo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Christina gik solo
Sydkysten - 07. juli 2018 kl. 14:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter 22 år i et revisionsfirma på Amager sagde 46-årige Christina Schmidt Hansen sit faste job op som revisor i efteråret 2017. Det var blevet for meget for hende at bruge en time hver dag på at køre til Amager fra Karlslunde. Og turen hjem igen tog ligeså lang tid.

Det var en uholdbar og håbløs situation, erindrer hun. Derfor tog hun en rask beslutning og etablerede sig som selvstændig bogholderi- og regnskabskonsulent. Siden januar 2018 har hun fra en kontorplads i Vækstfabrikken Greve i ErhvervsCentret arbejdet på at få kunder. Det er gået glimrende. I dag er ordrebogen stort set fuld.

Bogholderi- og regnskabskonsulent Christina Schmidt Hansen har smil i øjnene, ro i maven og glæder sig over, at hun på under et halvt år er lykkedes med at komme godt fra start som selvstændig. Hun har i opstartsfasen oplevet, at det har været givende for forretningen at komme og arbejde i ErhvervsCentret på Korskildelund 6 og gøre brug af flere af de gratis tilbud, der er målrettet iværksættere. For her har hun mødt mange andre ligesindede.

- Det er gået godt med at få nye kunder. I starten tog jeg alt ind. Men nu har jeg så mange små og mellemstore kunder, at jeg kan sortere i dem. Jeg har en god blanding af kunder fra Køge Bugt-området, der har brug for en erfaren bogholder ugentligt, kvartalsvist og halvårligt - lige fra den alternative behandler til VVS'eren, vognmanden og cafeejeren. Det har været en stor hjælp for mig at deltage i morgenmøder og faglige arrangementer fx om persondataforordningen og den nye ferielov. På den måde har jeg fået talt med de andre deltagere og udvidet mit netværk i lokalområdet. Eksempelvis deltog jeg i december i et opstartsmøde for nye iværksættere, og jeg gik hjem derfra med en ny kunde, fortæller Christina og tilføjer, at også kontakten til de andre iværksættere i Vækstfabrikken Greve har gjort en stor forskel.

Christina har efter de mange år som lønmodtager holdt fast i det, hun gennem årene har specialiseret sig i - nemlig at holde styr på regnskaberne og bogføringen for de mange forskellige kunder. En af de store kunder får fast besøg af Christina til at lave deres bogholderi en hel dag om ugen. Andre har kun brug for Christina, når de skal have ordnet månedsregnskabet eller lave løn.

- Det kan være en jungle at starte virksomhed op. Jeg havde ikke drømt om, at det hele ville ske så hurtigt. Jeg er taknemmelig over, at det gik så nemt. Jeg er glad for, at jeg valgte at blive selvstændig. Jeg kan lide den frihed, der ligger i det. For jeg kan gøre tingene i mit eget tempo og arbejde for forskellige typer af virksomheder. Jeg har fået en anden ro på nu. Jeg nyder tilværelsen som selvstændig så meget, at jeg tænker, at det skulle jeg have gjort for 10 år siden, siger Christina.

Hold hvad du lover
Christina vurderer, at bogholderi og regnskab er en tillidssag mellem to mennesker. Derfor er hendes bedste råd til andre, der drømmer om at få succes som iværksætter hurtigt, at de holder, hvad de lover.

- Du skal være bevist om, hvad du vil gøre, og hvad du lover. Det er også vigtigt at have en høj faglighed, understreger Christina, der selv har et højt perfektionistgen og holder af at give kunderne en fornemmelse af ro i maven. Christina tager sig også af at holde introduktionskurser om skat og moms for andre nystartede iværksættere i samarbejde med Greve-Solrød Erhvervsservice, der holder til i ErhvervsCentret.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk