15. oktober 2019
Bodil Bøiehøj har altid nydt at fortælle, og hun tror, at det stammer fra hendes farmor. - Folk, der læser min bog, undrer sig over, at jeg kan huske så meget og så mange detaljer. Det tror jeg, at min farmor var med til at skubbe til, fordi hun ofte fortalte, siger hun. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
gallery icon

Se billedserie

Bodil Bøiehøj har altid nydt at fortælle, og hun tror, at det stammer fra hendes farmor. - Folk, der læser min bog, undrer sig over, at jeg kan huske så meget og så mange detaljer. Det tror jeg, at min farmor var med til at skubbe til, fordi hun ofte fortalte, siger hun. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bodil har udgivet sin barndomsfortælling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bodil har udgivet sin barndomsfortælling
Sydkysten - 24. maj 2019 kl. 20:12
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Bodil Bøiehøj i 1999 mistede sin tvillingesøster, Lisbeth, skrev hun sig ud af sorgen. Teksterne blev lagt i skuffen, taget frem, skrevet om og lagt væk igen. Sådan gentog det sig i flere år, og det skrevne skiftede med tiden karakter og blev til en barndomserindring.

Nu står hun med sin egen bog, "Pigerne", i hånden. Bogen har hun udgivet på sit eget forlag, og den handler om tvillingesøstrenes barndom på den daværende politistation i Mosede med to ældre søskende, moderen og faderen, som var byens lokale betjent og leder af stationen.

I begyndelsen var hun betænkelig ved at udgive sin barndomsfortælling, for kunne man være bekendt at udgive en bog med "almindeligheder"? Hendes svar på spørgsmålet blev ja, for det almindelige liv har også sin berettigelse blandt de historier, som vi fortæller hinanden, mener hun.

- Jeg synes, at den fælles historie, vi har ved at skrive vores erindringer, er ret vigtig. Den bliver måske ikke en bestseller, men den har sin berettigelse. Hvert eneste menneskeliv har en historie at fortælle, siger Bodil Bøiehøj, der allerede har modtaget en del positiv respons fra andre, som kunne se deres egen barndom i hendes fortælling.

En anden tid

Historien begynder den 29. januar 1947, hvor først Lisbeth og siden Bodil kom til verden. Læseren følger fortælleren Bodil, som beskriver sin opvækst i Mosede med legekammerater, skolegang, ferier og livet på politistationen, hvor hele familien boede. Gennem familien tegnes et billede af, hvordan barndommen så ud i 1950'ernes Danmark.

- De voksne var i en verden for sig, og børnene havde deres verden. Selvfølgelig var der nogle ting, vi var sammen om, men det var ganske naturligt - for eksempel når man holdt fødselsdag - at de voksne ikke blandede sig. Det er en af de store forskelle på min barndom og den barndom, som børn har nu. I dag er det, som om børn er med til at bestemme, hvilken bil familien skal have, og hvad vi skal spise til aftensmad. Det var helt utænkeligt for os, fortæller Bodil Bøiehøj, som selv kan se forskellene, når hun kigger på sine egne fire børnebørn.

I sin bog skildrer hun også lokalpolitiet, som det så ud i 1950'erne. Det hændte for eksempel, at hun som stor pige fik opgaven med at tage telefonen, når de betjente, som var på vagt, var ude at køre. Hjemmet var altid fuldt af mennesker, og hendes mor arbejdede hårdt for at passe de opgaver, som fulgte med rollen som landbetjentens kone.

På den måde blev arbejde og privatliv blandet mere sammen, end det typisk er i dag.

- Min far var politibetjent hele tiden, og vi var politimandens døtre, min søster og jeg. Det var ret specielt. I den første del af min barndom var politistationen et lokale i det hus, der også udgjorde tjenesteboligen, på Mosedevej 3, fortæller Bodil Bøiehøj, der med barnets øjne husker årene på politistationen som herlige og fulde af liv.

Senere er hun blevet bekendt med, at hverdagen set med forældrenes øjne ikke altid var lige let. Inden sin død i 1985 havde faderen fortalt sine erindringer til Greves lokalhistoriske arkiv, som sørgede for nedskrivningen, og gennem dem har datteren fået nuanceret sit billede af hans og moderens liv.

- Det er interessant at læse om noget, som jeg opfattede som hyggeligt, der egentlig har været anstrengende for mine forældre. For eksempel blev der dengang taget urinprøver (frem for blodprøver, red.) for at teste for spiritus, og det foregik på det toilet, som vi også brugte, fortæller hun.

- Min far fortalte, at han ansøgte Justitsministeriet om rengøring af det lokale, der blev brugt som politistation, og han fik svar tilbage om, at det kunne der ikke blive tale om. Hvem gjorde så rent? Det gjorde min mor. Fik hun nogen penge for det? Nej, fortæller Bodil Bøiehøj.

Født som et par

Mens bogen på den ene side skildrer et tidsbillede af en barndom i 1950'erne, er "Pigerne" på den anden side også historien om det at være tvilling. Bodil fortæller, at hun hele sit liv har følt sig meget knyttet til Lisbeth, og som børn var de altid meget sammen - på godt og ondt.

- Selvom vi ikke var enæggede - men tveæggede - tvillinger, er det alligevel meget specielt at vokse op med en søskende, som er nøjagtigt lige så gammel som en selv. Det er det individ, man bliver præget af allerførst, for man ligger jo sammen i moders liv, siger Bodil Bøiehøj og fortæller, at hun og tvillingesøsteren også udadtil blev betragtet som et fælles begreb.

- Vi var bare "pigerne", som min bog hedder. Vi var et par. Derfor var det vigtigt for mig at finde min egen identitet og blive selvstændig, da jeg forlod folkeskolen og kom på gymnasiet. Jeg ville både løsrive mig fra mine forældre og finde mit eget ståsted - og samtidig skulle jeg finde mine egne ben at stå på uden at have min søster hele tiden. På godt og ondt var vi meget sammen. Som børn var hun den mest ekstroverte og utroligt charmerende, mens jeg var den introverte. Det skiftede senere, men det betød, at jeg havde svært ved at finde mine egne ben, fortæller Bodil, som i sit liv har arbejdet for at finde balancen mellem partnerskab og selvstændighed.

Bodil Bøiehøj fortæller, at hun langt fra er færdig med at skrive. Hun har flere projekter i tankerne og vil gerne skrive mere om sin far og hans liv samt tiden, der fulgte barndommen i Mosede, hvor hun begyndte at løsrive sig fra familien og den verden, hun voksede op i. Desuden arbejder hun på en række digte.

Er man interesseret i at læse bogen "Pigerne", kan man købe den på Greve Museum eller ved at skrive til Bodil Bøiehøj over Facebook Messenger.