20. november 2019
Arkivfoto: Thomas Olsen
Arkivfoto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 18-årig fik stjålet jakke til 7000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

18-årig fik stjålet jakke til 7000 kroner
Sydkysten - 22. oktober 2019 kl. 11:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag klokken. 20.14 anmeldte en 18-årig mand fra Greve, at han havde sat en dyr jakke af mrk. Moncler til salg på Facebook til en brugtpris på 7.000 kr.

Anmelderen aftalte med en interesseret køber, at de skulle mødes på Greve Station for at handle.

Anmelderen mødtes med en ung mand, som gerne ville prøve jakken før købet. Så snart den unge mand havde fat i jakken, løb han fra stedet uden at betale for den.

Den 18-årige anmeldte straks sagen til politiet, der undersøgte sagen. Politiet efterforskning af køberens oplysninger i forbindelse med handling gjorde, at politiet hurtigt fandt frem til en mistænkt i sagen, en 16-årig ung mand fra Greve.

En patrulje kørte til den mistænktes adresse i Greve, hvor den 16-årige og hans mor blev truffet hjemme.

Den 16-årige erkendte straks, at han havde stjålet jakken og fremviste den for patruljen.

Den 16-årige blev anholdt og sigtet for tyveriet og taget med til politistationen, hvor han blev afhørt til sagen.

Den forurettede 18-årige mand, kom til Køge Politistation, for at hente jakken.

Betjentene havde opfattet den sigtede som brødebetynget, så de gav ham muligheden for at undskylde over for den forurettede.

Det ville den sigtede 16-årige gerne, så han traf den forurettede og undskyldte, hvorefter de to gav hinanden hånden.

Herefter blev den 16-årige løsladt, og han kan nu forvente at høre mere fra politiet, når straffesagen skal afgøres.