23. februar 2020
Den 17-årige havde ikke førrerret og flere personer flygtede ifølge politiets oplysninger fra stedet efter uheldet. Arkivfoto.
Den 17-årige havde ikke førrerret og flere personer flygtede ifølge politiets oplysninger fra stedet efter uheldet. Arkivfoto.
Foto: ThinkFoto.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 17-årig bragt på skadestuen efter ræs på motorvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

17-årig bragt på skadestuen efter ræs på motorvejen
Sydkysten - 20. januar 2020 kl. 16:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Greve: Natten til lørdag blev en 17-årig mand bragt til skadestuen, efter han var kommet til skade i et uheld på Køge Bugt Motorvejen ved afkørsel Greve N, det oplyser Midt- og Vestsjællads Politi i døgnrapporten.

Politi og ambulancereddere var fremme ved uheldsstedet omkring klokken 02.00 natten til lørdag, og her fandt de en 17-årig mand, der lå kvæstet ved siden af en havareret bil, som havde skader efter påkørsel af autoværnet i både midterrabatten og ved nødsporet. Den 17-årige blev bragt på skadestuen, hvor han blev undersøgt og behandlet for sine skader.

Kørte ræs

Da den 17-årige, der i øvrigt ikke havde førerret, kunne mistænkes for at have været fører af det havarerede køretøj, fik han udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer.

Politiet fik foreløbigt klarlagt, at to biler tilsyneladende havde kørt om kap ad motorvejen i nordgående retning, indtil de to biler var stødt sammen, så det nu havarede køretøj ikke kunne køre mere. Det andet køretøj var kørt væk fra motorvejen ad Greve N-afkørslen og forsvundet i ukendt retning.

Ifølge oplysninger til politiet skulle flere personer være flygtet fra den forulykkede bil, inden ambulancens og politiets ankomst til stedet. Politiet har nu optaget rapport om uheldet i et forsøg på at få klarlagt, hvad der skete, og hvad årsagen til andre personers flugt fra stedet måtte være, idet den 17-årige indledningsvis ikke ønskede at bidrage til sagens opklaring.