26. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skal vi købe villaer til flygtninge?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal vi købe villaer til flygtninge?
Sydkysten debat - 11. marts 2018 kl. 14:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Greve Kommune skal modtage et antal flygtninge hvert år. Hvor mange, vi skal modtage, bestemmer kommunen ikke selv, det er fastlagt på Christiansborg. Heldigvis modtager vi færre og færre, da regeringen har strammet udlændingepolitikken, så færre asylansøgere kommer til Danmark. Disse stramninger kan jeg kun bakke op om.

Men det betyder desværre ikke, at vi helt slipper for at modtage flygtninge. De skal selvfølgelig bo et sted, og det er jævnligt til politisk diskussion i Greve Byråd. Her er Venstres indstilling, som i øvrigt deles af et flertal af partierne, at vi skal opsætte midlertidige flygtningeboliger. Flygtninge skal jo kun opholde sig midlertidigt i Danmark, så derfor skal deres boliger være midlertidige.

Det frigiver i øvrigt også de få byggegrunde, vi har tilbage i kommunen, så vi kan bygge permanente boliger til de mange danskere og andre med permanent ophold, der står og mangler. Desværre er ikke alle enige. Socialdemokraterne i Greve Byråd har flere gange foreslået at bygge permanente flygtningeboliger. Enhedslisten er imidlertid gået endnu længere: De foreslår, at vi opkøber villaejendomme og indplacerer flygtningene her. Venstres holdning er derimod klar: Flygtninge, der i sagens natur er her midlertidigt, skal, så vidt det er muligt, selvfølgelig indkvarteres midlertidigt.

Morten Dahlin
Gruppeformand for Venstre i Greve Byråd og Folketingskandidat

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk