Hvor var det dejligt befriende at både læse (læserbrev i Sydkysten) men ikke mindst se og høre Ingolf Eide fra Borgerliberale i Greve sætte de tre damer fra byrådet på plads i TV2 Lorrys valgdebat forleden onsdag vedr. de ildelugtende og fedtemøgsglinsende strandforhold.
De tre byrådspolitikere afslørede, at de stort set ingen viden har på området, hvilket Liselott Blixt, DF, jo også klart indrømmede.
Ikke at vide noget om...., er det samme som ikke at sætte sig ind i...., hvilket er det samme om ikke at interessere sig for....!
Jeg synes, det er rystende, at en byrådspolitiker ikke interesserer sig for forhold, som berører så mange mennesker, og som tydeligt skræmmer turister væk fra kommunen, hvis "Brand" kun kan være for nedadgående under disse "møgforhold".
Jeg synes, Ingolf Eide har ret - grib fat om nældens rod i stedet for at lave lappeløsning på lappeløsning. Jeg tror på, Ingolf Eide vil gøre noget ved det, og derfor får han min stemme denne gang.
Christian Juul-
Pedersen
Hedelyparken 108
Greve
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her