12. april 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Om skolesituationen i Ishøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Om skolesituationen i Ishøj
Opdateret 03. april 2021 kl. 08:25
Sydkysten debat - 03. april 2021 kl. 08:20

Margit sophie Mathiasen
Nielsen

Sognepræst
Bredekærs Vænge 55
2635 Ishøj

Ishøj-eksempel:
Jeg var ude med en påskepose til en familie. Enlig forsøger, tre børn.

Jeg står i opgangen med mundbind på, da moren fortæller mig at på arbejdet er 12 testet positive og nu er hun også i gang med at blive testet.

Hvis hun er smittet, så smitter hun måske også børnene. Så går tallet i Ishøj igen op med 4 og vi er igen længere fra åbne skoler mm.

Når man har et arbejde, som kun kan passes på fabrikken i tæt kontakt med andre - så er det svært at holde afstand.

Og hvordan går det så med hjemmeskolen her i byen:

Jeg kender familier, hvor børnene er stået helt af - måske ikke engang er vågne i skoletiden.

Jeg kender familier hvor hjemmet ikke råder over en computer, der kan tilgå hjemmeskolen - for slet ikke at tale om flere forskellige klassers hjemmeskole.

Jeg kender familier, hvor resurserne til at kontakte skolen og kræve nødundervisning simpelthen ikke er der.

Hvordan skal den sociale arv nogensinde brydes, hvis ikke man tager det her alvorligt?

Hvordan kan man politisk lave kollektiv afstraffelse af en hel by, hvor skolegang er så hamrende vigtig for børnenes udvikling?

Jeg frygter det her kommer til at koste dyrt for Ishøjs børn - og for Ishøj - og for Danmark også.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?