22. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Løsning for nyttehaver er på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Løsning for nyttehaver er på vej
Sydkysten debat - 16. september 2021 kl. 12:50
Af Pernille Beckmann, Borgmester i Greve Kommune

Sidste år valgte Pensionisthaverne i Hundige at lukke foreningen, efter byrådet ændrede vilkårene for leje af nyttehaver.

Det betyder desværre, at de mange nyttehaver nu står tomme, og det fik for nylig Georg Honoré til at skrive et læserbrev i Sydkysten. Her bebrejder han kommunen, fordi det ifølge ham blev alt for dyrt at leje en nyttehave.

Det er jeg slet ikke enig i.
Fra at være næsten gratis blev det besluttet, at lejerne fremover skulle betale tre kroner om måneden per kvadratmeter. Samtidig skulle lejerne selv betale for vedligeholdelse og forbrugsudgifter - ligesom alle andre lejere i kommunen.

Det synes jeg ærlig talt er helt rimeligt. Men faktisk er det også sådan, at kommunen ifølge loven er forpligtede til at udleje nyttehaverne til markedsleje. Dertil må kommunen heller ikke må afholde udgifter til el, vand og varme. Altså var det en fejl, at det i en lang periode var næsten gratis at leje nyttehaverne.

Heldigvis ser det ud til, at vi nu har fundet en løsning. Vi er nemlig i positiv dialog med Kolonihaveforbundet, som har givet udtryk for, at de gerne vil overtage nyttehaverne samt oprette forening og hjælpe med driften. Jeg håber, at en aftale kan falde på plads snart, så borgerne igen kan få glæde af nyttehaver i Hundige.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?