20. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Foruroligende besparelser i Greve Kommunes budget 2021

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Foruroligende besparelser i Greve Kommunes budget 2021
Sydkysten debat - 21. september 2020 kl. 17:38

Debat:
Budgettet for 2021 i Greve er utilstrækkeligt. Helt utroligt er det, at punkt 1.03 i direktionens budget om 7 mio. kr. til at afbøde Covid-19 er væk i det endelige forlig: Skal der ikke længere gøres rent? Skal virus have frit spil?

Vi har i mange år sparet på bygninger og skoler. Derfor er de nedslidte, og de skal udbedres, men forliget sikrer kun lige, at forfaldet ikke fortsætter. Der mangler også penge til flere lærere. I betragtning af, at uddannelse er det, vi skal leve af, er det uansvarligt og kortsigtet.

Naturen er i alt for mange år ikke blevet plejet tilstrækkeligt. Derfor gror den til. Ikke mindst langs stranden, hvor de fine strandoverdrev er truede. Forliget sætter ikke penge af til driften.

Vi har i mange år ikke haft en naturpulje til ny natur. Sidste år var en undtagelse, og et lovende projekt ved Olsbæk-eng er undervejs. I år er der ingen midler til naturprojekter. Og det i et Corona-år, hvor borgerne har brugt naturen som aldrig før. Det ville være oplagt at skabe mere natur i de grønne kiler. Hvorfor sker det ikke?

Forliget er kortsigtet og visionsløst. Og farligt.

Lars Bjarne Nielsen
Rachid Bouziyane

Radikale venstre i Greve

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?