25. april 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Fakta om folkepensionen i 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Fakta om folkepensionen i 2019
Sydkysten debat - 11. januar 2019 kl. 15:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kenneth Kristensen Berth, en politiker som i høj grad har min sympati i EU-politik, hævder, at DF har skaffet pensionisterne 317 kr. mere pr måned, samt fremtidigt en regulering lig offentlige ansatte, og fritaget for fradrag til Satspuljen. Efter mine beregninger drejer det sig om kr. 192 pr. måned før skat for samlevende pensionister. Der er således tale om en forbedring af pensionisternes økonomi, men langt fra erstatning for den udhuling gennem årene, som DF har medvirket til. Ser vi på de resultater, som vore kommunale DF- repræsentanter har bevirket, så er resultatet pauvert og negativt. Vore lokale DF- repræsentanter har været slyngveninder og ført politik med de for DF værst tænkelige; nemlig Liberal Alliance, og skadet DF's omdømme for velfærd og specielt omsorg for de ældre.

Der er nu registreret et nyt parti, der især varetager pensionisterne og de svage gruppers interesse, nemlig www.borgernesfolkeparti.dk (se Facebook), som allerede har indsamlet 12.000 medlemmer på Facebook, som sandsynligvis konverteres til vælgererklæringer. Der er således opstået et alternativ til såvel DF som Ældre Sagen, og partiet når med stor sandsynlighed at opnå tilladelse til opstilling til kommende folketingsvalg! Her har utilfredse et alternativ!

Vagn Schou
Spurvevej 8
Greve