3. august 2021
Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Er handicappedes rettigheder ligegyldige?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Er handicappedes rettigheder ligegyldige?
Sydkysten debat - 12. juli 2021 kl. 09:13
Af Linda Heegaard og Eva Larsen, kandidater til byrådet i Greve for SF

Greve Kommune er garant for en række meget triste sager, der viser, at handicappede borgere ofte ikke får den hjælp, de har behov for.

Vi besøgte Frederik, en ung mand med muskelsvind, der sidder i kørestol og er dybt afhængig af kommunes hjælp. Frederik kan kun bruge sine fingre - ALT andet kræver hjælp. Og om natten har han lægeordineret respirationshjælp.

ALLIGEVEL arbejder han 4 dage om ugen à 5½ time som TV-teknikker/-klipper på TV Glad. Et job han er uddannet indenfor og har bestridt siden 2018. Arbejdet giver ham selvsagt stor livskvalitet og følelsen af at være dygtig til noget.

D. 21. maj 2021 aflagde 2 sagsbehandlere Frederik et besøg og meddelte, at kommunen ikke er lovmæssigt forpligtet til at betale hjælperordning ifm. hans job, hvorfor han er nødsaget at stoppe med at arbejde.

Siden har familien intet hørt fra kommunen - ej heller modtaget en skriftlig afgørelse. Så Frederik ved ikke, om han er købt eller solgt.

Med en omgørelsesprocent på 66% på børnehandicap-området og 25% på voksenhandicap-området i Greve kommune, mener SF, at der er plads til væsentlige forbedringer på området.

Som én af vores kerneområder, vil vi derfor kæmpe for, at handicappede borgere får lige og ordentlige muligheder.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?