16. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Borgerinddragelse: En skinproces?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Borgerinddragelse: En skinproces?
Sydkysten debat - 20. maj 2021 kl. 10:29

Lars Bjarne Nielsen
Spidskandidat Radikale Venstre

Borgerinddragelsen i Hundige Øst er utilstrækkelig.

Jeg var til Byrådsmødet 17. maj 2021. Blandt de mange emner var også det nye byggeri øst for Hundige Station. Det hedder nu »Hundige Have«. Området ligger i dag som grønt område. Byrådet sendte forslaget i høring, lokalplan 11.56.

Det meste af området går nu over til beboelse med bebyggelsesprocent på 65, men den østlige del tages ud til grønt område og klimasikring. Her vil være muligheder for grønbroget tudse.

Afgørende er dog, at siden borgerne sidst var inddraget er projektet ændret, udbudt, solgt og lokalplanens bebyggelse er nu udtryk for bygherrens projekt. Det betyder, at borgerne i 2,5 år ikke har været inddraget. Nu er projektet i princippet vedtaget, før det har været i høring!

Rækkefølgen bør i store sager være:

1) Borgersamling med ideer, der prioriteres af de fremmødte

2) Politisk behandling af ideerne

3) Forslag fremlægges, og borgerne kan deltage i borgermøder om projektforslagene

4) Lokalplan udarbejdes
5) Høring

6) Udbud og salg
I denne sag kommer borgerne først ind i de konkrete projekter, når de er klar til at sætte i gang, og så kan man ikke ændre væsentligt på dem.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?