31. juli 2021
Adm. direktør for Sjællandske Medier, Jens Nicolaisen, ser frem til styrkelsen af lokaljournalistikken med overtagelsen af de fem aviser.
Adm. direktør for Sjællandske Medier, Jens Nicolaisen, ser frem til styrkelsen af lokaljournalistikken med overtagelsen af de fem aviser.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjællandske Medier køber storkøbenhavnske ugeaviser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjællandske Medier køber storkøbenhavnske ugeaviser
Storkøbenhavn - 14. juni 2021 kl. 11:00

Sjællandske Medier styrker sin position i hovedstadsområdet med overtagelsen af fem ugeaviser, som udkommer omkring København. Det er drejer sig om Ballerup Bladet, Gladsaxe Bladet, Brønshøj-Husum Avis, Rødovre Lokal Nyt og Folkebladet for Glostrup, Brøndby & Vallensbæk.

Ugeaviserne omkring København er alle stærke lokale brands og har igennem mange år opbygget stærke lokale positioner både redaktionelt og salgsmæssigt i området. I forbindelse med overtagelsen samles kræfterne, og Sjællandske Medier har derfor valgt at tilpasse egne udgivelser, som overlapper med de nye ugeaviser.

Ugeaviserne omkring København som omfatter: Gladsaxe Bladet, Ballerup Bladet, Brønshøj-Husum Avis, Rødovre Lokal Nyt og Folkebladet for Glostrup, Brøndby & Vallensbæk ejes i dag af Dansk AvisTryk.

Folkebladet har været drevet af familien Togsverd i flere generationer, og alle aviserne overtages formelt inden månedens udgang. Rødovre Lokal Nyt har frem til nu været delejet af Peter Jensen, som i forbindelse med handlen har solgt sin ejerandel og fortsætter som bladchef for Rødovre Lokal Nyt.

Aftalen indebærer en tilpasning af udgivelsesområderne for de ugeaviser, der overlapper. Det betyder, at Vestegnens udgaver fremadrettet alene fortsætter med én udgivelse i Hvidovre, mens Sydkysten fortsætter uændret. - Vi overtager nogle særdeles stærkt forankrede lokalaviser, og vi glæder os til at samle kræfterne, så vi kan fortsætte med at lave stærkt og relevant lokalt indhold og være et stærkt annoncemedie for de lokale annoncører. Ved at slå de to aktiviteter sammen forventer vi at sikre og styrke den lokale journalistik og fastholde en fortsat sund udvikling ikke mindst digitalt, siger Jens Nicolaisen, adm. direktør for Sjællandske Medier.
Hos familien Togsverd er man meget glade for, at der tilsikres en fortsat udgivelse af ugeaviserne og vurderer, at Sjællandske Medier er den eneste rigtige ejer fremadrettet. Alle lokale medarbejdere fortsætter efter overtagelsen, og Mette Hviid Togsverd fortsætter som markedsdirektør for området Storkøbenhavn. - Det glæder mig meget, at det er lykkedes at lave en aftale, der sikrer, at vores ugeaviser kan fortsætte med at være stærke lokale medier, siger bestyrelsesformand Mads Togsverd, der overtog ejerskabet af Dansk AvisTryk, da hans far, Sven Togsverd døde i februar.
- Min familie har drevet lokalaviser i 110 år, og det har derfor været en vigtig del af vores familiehistorie. Derfor har det også været særdeles vigtigt for både mig og min familie at sikre os, at vores aviser endte hos den helt rigtige ejer, der forstår både historien og det fremtidige potentiale. Det føler vi os overbeviste om, at vi har fundet hos Sjællandske Medier, og vi er derfor meget trygge ved at overdrage aviserne og vores dygtige ansatte til dem.
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?