16. december 2017
Stevnsbussen havde i sommer 2944 påstigninger på 62 dage. Og det er for lidt, mener forligspartierne, der nu sparer bussen væk på næste års budget. Foto: Henrik Fisker
Stevnsbussen havde i sommer 2944 påstigninger på 62 dage. Og det er for lidt, mener forligspartierne, der nu sparer bussen væk på næste års budget. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre håber at se Stevnsbussen i drift igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre håber at se Stevnsbussen i drift igen
Stevns - 11. oktober 2017 kl. 13:38
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Venstre torsdag aften stemmer for næste års kommunale budget, stemmer partiet samtidig for at køre Stevnsbussen i garage. Efter fire års drift er det slut med at køre turister og andre passagerer gratis rundt mellem de stevnske seværdigheder i sommerperioden. Derved sparer forligspartierne cirka 400.000 kroner på det kommunale husholdningsbudget.

Venstres transportordfører i Kommunalbestyrelsen hedder Bjarne Nielsen, og han lægger ikke skjul på, at det er med blødende hjerte, at hans parti gav afkald på Stevnsbussen. Så sent som 30. august præsenterede partiet Venstre i DAGBLADET et turismepolitisk oplæg, hvor en fortsættelse af den gratis bus i den nuværende var ét af elementerne.

Bjarne Nielsen beskriver forløbet således:

- I forbindelse med budgetforhandlingerne havde Venstre et meget stort ønske om at skabe plads til Stevnsbussens fortsatte eksistens. Viljen var til stede fra alle parters side, men det var svært at skabe plads i budgettet. Hvis Venstre skulle finde plads til bussen, var der reelt kun to løsninger: enten bortfald af andre af vores ønsker eller hæve driftsrammen med yderligere 400.000,00 kr. Ingen af de nævnte forslag kan Venstre se sig selv i, så med blødende hjerte må vi foreløbig vinke farvel til Stevnsbussen, siger han.

Bjarne Nielsen har personligt ikke opgivet håbet om at se Stevnsbussen i drift igen:

- Vi kan godt lave en god løsning til færre penge, idet Stevnsbussen stort set ikke blev benyttet i tidsrummet kl. 18.30-2130. Hvis man reducerer den daglige køreplan med tre timer, vil det give en besparelse på cirka 100.000 kroner. En optimering af køreplanen vil efter min overbevisning give et højere passagerantal - og så må vi ikke glemme, at brugerne af Stevnsbussen faktisk benytter den til at køre til seværdigheder og besøge restaurationer. Sejlturister i blandt andet Bøgeskoven Havn har brugt Stevnsbussen til at køre til Rødvig for at handle, så det er mit postulat at med Stevnsbussen ude af drift vil det kunne mærkes på omsætningen rundt om på Stevns, siger han.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk