25. september 2020
Modelfoto
Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vær med til stafet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vær med til stafet
Stevns - 15. august 2020 kl. 15:59
Af Rikke Michael Hansen

- Vi trænger til at mødes igen og mærke vores fællesskab med hinanden, efter at vi nu i lang tid har været adskilt fra hinanden, lyder det fra formanden for Stevns Frivillighedscenter, Johnny Andersen.

Derfor er frivillighedscentret og Stevns Kommune nu gået sammen om et helt nyt initiativ: 'Fællesskabsstafet på Stevns'.

- Ideen til stafetten opstod som en del af vores samarbejde omkring 'ABC for mental sundhed', hvor vi sidste år havde stor succes med 'Stemmer på Stevns', siger Stine Rehn, der er sundhedskonsulent i Stevns Kommune, og hun fortsætter.

- Vi vil også gerne bruge Fællesskabsstafetten til at vise de mange gode foreninger og fællesskaber, som vi har rundt omkring på Stevns. Og forhåbentlig give endnu flere lyst til at være med, tilføjer Yasmina Liv Zacares fra Fritidsområdet i Stevns Kommune.

Stafetten på Stevns, som består af en depeche, der skal vandre fra forening til forening, fællesskab til fællesskab, starter fredag den 25. september kl.16.30 i Stevns Frivillighedscenter i Hårlev.

Undervejs vil der være forskellige fællesskabsaktiviteter, hvor alle kan være med.

Stafetten slutter igen onsdag den 30. september med et hyggeligt fællesarrangement.

Infomøde i august
Første skridt i planlægningen bliver et informationsmøde mandag den 17. august kl. 17.00 i Stevns Frivillighedscenter. Her vil alle interesserede blive inviteret til at høre mere om ideen og få mulighed for at melde sig til stafetten.

Program for dagene vil blive annonceret i Stevnsbladet i starten af september.

Vil du allerede nu gerne høre mere, så kan du kontakte Stevns Frivillighedscenter tlf. 61131274 eller Fritidsområdet tlf. 29293295.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk