18. oktober 2021
Paolo Nani vender tilbage til Stevns Teaterforening med en familieforestilling: »Magiske Jekyll - i fars fodspor«. Pressefoto
Paolo Nani vender tilbage til Stevns Teaterforening med en familieforestilling: »Magiske Jekyll - i fars fodspor«. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unik mimiker underholder hele familien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unik mimiker underholder hele familien
Stevns - 07. oktober 2021 kl. 06:26

Paolo Nano har flere gange optrådt i Stevns Teaterforening. Den herboende italienske skuespiller er en unik kunstner ud i mimik, der både trækker på smilebåndene og tårerne.

Hans helt specielle komik er en blanding af virtuos timing, vilde indfald og en tæt kontakt med salen, uanset om der sidder voksne eller flest børn på rækkerne.

Denne gang bliver det efter alt at dømme en blanding af publikum. Sidste år besluttede teaterforeningen at forsøge sig med en familieforestilling. Det gik godt. Så da Paolo Nani kunne tilbyde forestillingen: Magiske Jekyll - i fars fodspor helt ned til 5-årige, var det et oplagt valg til denne sæsons familieforestilling, mener forkvinde Lene Vestergård.

- Der er noget helt vidunderligt ved at grine sammen på tværs af generationer. Og når så det er den gode latter, hvor man ikke griner af nogen, men sammen med alle, så føles det godt i hele kroppen flere dage efter, siger hun.

Paolo Nani har tryllebundet publikum rundt omkring i verden med sin klovnede fysik og store komik. I de senere år bl.a. med forestillinger bygget op om den runde og elskelige figur Jekyll.

I Magiske Jekyll griber Paolo tilbage til den unge Jekyll, før han blev en følsom issælger, som mange har mødt i Jekyll on ice.

Med Paolo Nanis fænomenale evne til at gribe øjeblikket skildrer han Jekylls første skridt i magiens verden og hans udvikling i og uden for sin fars fodspor. Forestillingen slutter med en isfest for alle.

Paolo Nani Teater opfører "Magiske Jekyll - i fars fodspor". Forestillingen vises lørdag 9. oktober kl. 13.00 i Snurretoppen og varer cirka en time. Billetter købes på www.stevns-teater.dk. Løssalg voksne:125 kr., medlemmer, voksen: 60 kr. (medlemskab koster 100 kr.), børn og unge under 25 år: 60 kr.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk