16. juni 2021
Solveig Asserhøj - formand for Hellested Sogns menighedsråd - markerede 100 års-dagen for mindestenen for Peder Syv med at repetere nogle af hans mange indsamlede ordsprog. Foto: Karen Secher
gallery icon

Se billedserie

Solveig Asserhøj - formand for Hellested Sogns menighedsråd - markerede 100 års-dagen for mindestenen for Peder Syv med at repetere nogle af hans mange indsamlede ordsprog. Foto: Karen Secher
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tredobbelt festdag i Hellested

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tredobbelt festdag i Hellested
Stevns - 07. juni 2021 kl. 14:40

Solen skinnede lystigt og mildt over de mange begivenheder grundlovsdag, da Hellesteds menighedsråd, borgerforening og forsamlingshus lørdag markerede hele tre ting: 100 års-dagen for Peder Syv-stenen ved kirken, en akustikforbedring i det nymalede forsamlingshus og et nyt shelter og tilhørende bålhytte på byens grønne område.

Dagen begyndte tidligt for frivillige i forsamlingshuset, for der skulle smøres sandwich og hentes drikkevarer. Så gik det af sted til mindestenen for Hellesteds berømte bysbarn: Peder Syv foran kirken. Formand for menighedsrådet Solvejg Asserhøj holdt tale for ordsprogssamleren og sprogforskeren, der var præst fra 1664 til 1702, alt imens han kæmpede for det danske sprog, fordi de lærde talte latin, og indsamlede mere end 10.000 ordsprog.

Solvejg Asserhøj havde taget flere af dem med, hvoraf nogle var velkendte som »Liden tue kan vælte stort læs«, »Små børn små sorger, store børn store sorger« og »Æren er det fejreste træ i skoven«, mens andre måske ikke er hverdagsbrug: »Kroget træ bærer og (også) god frugt«, »Det onde skriver man i sten, det gode i støv« og »Mand finder sjældent stum kvinde«.

Hun refererede også fra talen ved afsløringen af mindestenen for 100 år siden, hvor 500-600 mennesker var samlet for at fejre og ære den gamle præst med gudstjeneste, fællesspisning, kaffebord og gymnastik af »et Hold kvikke Hellested-Drenge«.

Efter talen bød menighedsrådet på kage med indskrift - og så gik det afsted mod forsamlingshuset, hvor folk kunne besé den store sal, hvor loftet er blevet beklædt med akustikplader, så det nu er muligt at høre, hvad man selv tænker, og hvad sidemanden siger. Samtidig med det arbejde er det meste af huset blevet malet, så det står helt klar til at få gang i aktiviteter og fester igen.

Så måtte de 30-40 deltagere igen ud at gå og cykle, for sidste punkt var indvielse af shelter og bålhytte på Hellesteds grønne område - en fornyelse, der sammen med renovering af forsamlingshuset er blevet mulig med hjælp fra Nordea-fonden, der har givet til 280.000 kroner til Hellested Borgerforening og Forsamlingshus. De to formænd: Anne-Grethe Mathiesen og Karen Secher holdt en tale i fællesskab og glædede sig i den over, at byen nu er blevet endnu mere attraktiv for lokale børn og voksne, men også for turister og andre gæster.

De hjemmegjorte sandwich blev spist i det dejlige vejr, mens det hele blev filmet til brug for fonden, der gerne vil kunne inspirere kommende ansøgere.

En glædelig dag, hvor det var tydeligt, at mange nød atter at kunne være i selskab med andre og samtidig nød de nye muligheder både ude og inde.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk