18. december 2018
Sejlbåden Margrethe, mens den stadig lå strandet på lavt vand ud for Vejs Ende. Senere blev båden trukket fri og er nu ved motorkraft sejlet til Rødvig. Foto: Jakob Lykke Splidsboel
Sejlbåden Margrethe, mens den stadig lå strandet på lavt vand ud for Vejs Ende. Senere blev båden trukket fri og er nu ved motorkraft sejlet til Rødvig. Foto: Jakob Lykke Splidsboel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Strandet familie: Tak for hjælpen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Strandet familie: Tak for hjælpen
Stevns - 20. juli 2018 kl. 12:16
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter den voldsomme oplevelse med strandingen ved Strøby Ladeplads blev familien fra Sydhavnen trukket fri og kunne konstatere, at skibet: Margrethe ikke havde lidt overlast. Familien på to voksne og to drenge på syv år kunne derfor fortsætte ferieturen og nåede først aftenen Rødvig Havn.

arrow Læs også: Video: Sejlbåd gik på grund og blev trukket fri

DAGBLADET Stevns var senere torsdag aften i kontakt med familien, som nu hyggede sig på kajen i Rødvig sammen med moderens forældre, der var kommet til for at være sammen med familien. Af hensyn til børnene ønsker de ikke deres navne i avisen.

- Vi har det alle godt, selv om det blev lidt vildt. Drengene var bange, mens vi lå på grund ude på vandet, men det hjalp, da de fik fast grund under fødderne, siger moderen.

I Rødvig bliver familien nu et par dage, mens der bliver monteret nyt snoretræk på Margrethe efter grundstødningen ved Vejs Ende.

Hun beder DAGBLADET sende en tak for den hjælp, som familien mødte i Strøby Ladeplads.

- Specielt vil jeg takke Mette og Jeppe, som åbnede deres hus på Drosselvænget for os klokken halv to om natten og tilbød os at sove i deres anneks. Vi har inviteret dem på en middag i Sydhavnen, når vi kommer hjem igen. Også en tak til Troels og Bo, der var meget hjælpsomme i morges med at få os af sted igen, siger hun.

Efter et par dage på Stevns går turen videre sydover.

- Vi skal være væk tre uger og har kurs mod Lolland og Det Sydfynske Øhav. Oven på den oplevelse er den bedste kur at komme ud at sejle igen, og vi glæder os til ferien, siger moderen i den sejlende familie.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk