22. november 2019
Guiderne på Dybbøl Banke var iklædt uniformer fra 1864, da pensionistforeningen fra Store Heddinge besøgte stedet. Privatfoto
Guiderne på Dybbøl Banke var iklædt uniformer fra 1864, da pensionistforeningen fra Store Heddinge besøgte stedet. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spændende pensionisttur til Sønderjylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spændende pensionisttur til Sønderjylland
Stevns - 22. august 2019 kl. 15:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Store Heddinge og Omegns Pensionistforening har været på den årlige udflugt til et sted i Danmark. Denne gang gik turen til Sønderborg, hvor Hotel Sønderborg Strand blev basen, hvorfra turene udgik.

16 havde meldt sig til turen, der blandt andet bød på udflugter til Ecco Museet i Bredebro samt ikke mindst en tur til Dybbøl Banke, hvor historien om krigen i 1864 fortælles.

Dette fandt alle rigtig interessant, men der var også en lærerig tur til Danfoss, hvor deltagerne fik historien om, hvordan firmaet blev så stort, at det i dag er verdensomspændende.

Besøget hos Thomas Eje og hans kone på Harbæksgaard bød på den overraskelse, at det viste sig, at en af deltagerne på turen havde gået på musikskole med Thomas. Efter at have set atelieret var der kaffe og lagkage, og til alles overraskelse bød Thomas Eje på et oneman-show, der som altid var præget af humor.

På turen hjem blev det til sightseeing for alvor. Planen var, at der skulle drikkes kaffe ved Skamlingsbanken, men pludselig svigtede GPSen, så det blev til en del forgæves forsøg på at finde den. Det viste sig dog, at en af deltagerne havde et kort, og efter at have tyet til denne analoge løsning blev målet fundet.

Deltagerne havde fire hyggelige dage i godt selskab og med interessante oplevelser, så bestyrelsen har mod på at arrangere flere ture i fremtiden. Således blev det nævnt, at man påtænker en tur til Bornholm i 2020.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk