25. juni 2018
S-formand Morten Kasper - ønsker en uafhængig borgerrådgiver.
S-formand Morten Kasper - ønsker en uafhængig borgerrådgiver.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S-baglandet presser på for en uafhængig borgerrådgiver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S-baglandet presser på for en uafhængig borgerrådgiver
Stevns - 13. juni 2018 kl. 12:53
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Socialdemokratiets bestyrelse på Stevns er uenig med gruppen i sagen om ansættelsen af en kommunal borgerrådgiver. Det fremgår af et læserindlæg, som formanden: Morten Kasper har sendt til den lokale presse.

arrow Læs også: S-splittelse i spørgsmål om borgerrådgiver

- Vi har drøftet sagen i bestyrelsen, som blev enig om at melde offentligt ud, at vi gerne havde set, at den nye kommunale borgerrådgiver blev ansat uafhængigt af forvaltningen. Alle kan komme i klemme i det offentlige system, og derfor er det helt centralt, at borgerne kan have tillid til, at de kan henvende sig til en neutral person. Det har jeg ment hele tiden, og derfor er jeg ked af, at det nu med vores stemmer er endt med en anden model, hvor borgerrådgiveren bliver en del af forvaltningen, siger Morten Kasper.

Den socialdemokratiske formand understreger, at det op til budgetvedtagelsen sidste efterår var underforstået i Socialdemokratiet, at der var tale om at ansætte en borgerrådgiver uafhængigt af forvaltningen. Han har ikke umiddelbart noget bud på, hvordan det er gået til, at partiet nu støtter, at borgerrådgiveren ansættes som en del af forvaltningen med 10-12 timer om ugen.

Den socialdemokratiske gruppeformand Steen S. Hansen tager meldingen fra bestyrelsen til efterretning.

- Bestyrelsen har orienteret mig om, at den vil markere en anden holdning end den, som vi har truffet på et gruppemøde. Det er de i deres gode ret til, og jeg noterer, at de hilser ansættelsen af en borgerrådgiver velkommen og opfordrer borgerne til at bruge ordningen. Det gør jeg også, og så tager vi sagen op, når vi skal evaluere ordningen om et halvt år, siger han.

Flertalsgruppens indstilling fik støtte fra Steen S. Hansen, Steen Nielsen og Henning Urban Dam Nielsen, mens Helen Sørensen og Anne Munch stemte for Enhedslistens forslag om en uafhængig borgerrådgiver. Thomas Overgaard var fraværende ved mødet.

arrow Enhedslisten fastholder at flertallet har brudt budgetforlig
01. juni 2018 kl. 13:44 Opdateret: kl. 19:31
arrow Fokus på en borgerrådgiver - sådan gør de andre steder
29. maj 2018 kl. 14:08 Opdateret: kl. 13:22
arrow Det siger styrelsesloven om en borgerrådgiver
29. maj 2018 kl. 14:08 Opdateret: kl. 13:25

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk