29. marts 2020
Line Krogh Lay er på ny de radikales folketingskandidat i Faxe-kredsen. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Line Krogh Lay er på ny de radikales folketingskandidat i Faxe-kredsen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Radikal kandidat til Folketinget genvalgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Radikal kandidat til Folketinget genvalgt
Stevns - 25. april 2018 kl. 09:46
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Radikale Venstre i Stevns og Faxe kommuner har tirsdag aften 24. april afviklet deres opstillingsmøde for valg af folketingskandidat. Det skete i Frivillighedscentret i Hårlev. På mødet blev Line Krogh Lay valgt som folketingskandidat med en overvældende opbakning fra mødets deltagere. Ud over denne titel sidder hun også i kommunalbestyrelsen for partiet i Stevns Kommune.

- Vi er særdeles tilfredse med at Line Krogh Lay valgte at genopstille som folketingskandidat for Faxe-kredsen, og tilfredsheden blev bestemt ikke mindre efter den grundige politiske debat vi havde med hende på opstillingsmødet, siger formand for Radikale Venstre Stevns Bjarne Hendrichsen i en pressemeddelelse.

Han lægger til, at det er en dejlig fornemmelse at vælge en kandidat, som man oplever i høj grad repræsenterer de holdninger og synspunkter, som man selv har, og formidler dem på bedste vis.

- Vi ser frem til at støtte Line i den valgkamp der kommer indenfor det næste års tid, siger han.

For kandidaten selv er det en stor ære at blive genvalgt som folketingskandidat i Faxe-kredsen.

- Jeg føler mig meget privilegeret, at jeg får mulighed for at stille mit kandidatur til rådighed i den kreds, hvor jeg selv er bosat og holder meget af. Folketingsvalget er lige om hjørnet, og senest næste sommer skal vi i stemmeboksen. Jeg vil gøre mit til at give radikale en stærk stemme. Nogle af de hovedtemaer, jeg vil arbejde for er den grønne dagsorden - Danmark skal bære den grønne førertrøje - og skole og uddannelse. Disse områder danner, som jeg ser det, en vigtig grundpille i forhold til et Danmark i fremdrift. Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde med vælgerforeningerne i Stevns og Faxe Kommuner, sagde Line Krogh Lay i sin takketale efter valget.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk