19. oktober 2019
På billedet modtager Anna og Lars Norrman prisen med Stevns Erhvervsråds næstformand, Charlotte Mannstaedt, i baggrunden. Foto: Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

På billedet modtager Anna og Lars Norrman prisen med Stevns Erhvervsråds næstformand, Charlotte Mannstaedt, i baggrunden. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populær svensk duo blev årets iværksætter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populær svensk duo blev årets iværksætter
Stevns - 14. marts 2019 kl. 12:48
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

The Norrmans Boutique B&B har kun haft åbent for gæster en enkelt sæson, men har fra start været næsten fuldt booket. Med over 25.000 følgere på Instagram har svensker-duoen bag endog trukket masser af udenlandske gæster til Stevns.

arrow Læs også: Billeder: Erhvervslivet bobler af optimisme

Det udløste i aftes dette års iværksætterpris ved Stevns Kommunes og Stevns Erhvervsråds årlige erhvervstræf for alle kommunens virksomheder.

Det er blot halvandet år siden, at Anna og Lars Norrman købte en ældre landejendom ved Klippinge for at omdanne det til Bed & Breakfast. Siden har de knoklet for at omdanne det tidligere kunstnerhjem til et eksklusivt overnatningssted, hvor de besøgende kan opleve parrets sans for indretning, design og gastronomi. Det hårde arbejde blev onsdag aften belønnet, da de modtog prisen som Årets Iværksætter 2019 i Stevns.

- Vi vil gerne takke hele Stevns som har været en kæmpe støtte, vi vil takke Stevns Kommune og alle indbyggerne i Taastrup by. Alt har været helt, helt fantastisk, så tusind, tusind tak sagde Lars Norrman glad.

The Norrmans Boutique B&B har kun haft åbent for gæster en enkelt sæson, men har fra start været næsten fuldt booket. Gæsterne kommer langvejsfra for at opleve det unikke B&B, hvilket bl.a. skyldes Lars og Annas forbilledlige evne til at inspirere og involvere deres 25.000 følgere på Instagram.

Netop de to iværksætteres evne til at opbygge relationer på de sociale medier blev fremhævet af Iværksætterkonsulent Jesper Yde Knudsen, som overrakte prisen til de to iværksættere med følgende ord:

- Tak fordi I valgte Stevns som et oplagt sted at tiltrække getaway-gæster fra hele norden, og tak fordi I påtager jer rollen som ambassadører for både Stevns og moderne turisme-forretning så seriøst. Godt gået!

I kategorien 'Årets Iværksætter' var de øvrige nominerede rengøringsvirksomheden Renthjem.NU og Fitnesscenteret Fit&Sund Stevns, som også modtog rosende ord og klapsalver fra salen.

arrow Din Tøjmand i Store Heddinge fik nyindstiftet pris
14. marts 2019 kl. 13:03 Opdateret: kl. 13:19
arrow Adamsen A/S blev årets virksomhed
14. marts 2019 kl. 12:41 Opdateret: kl. 12:41

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk