21. maj 2019
Slagtermester Mikki Nihøj og slagter Jan Nielsen blev årets medarbejdere. Privatfoto
Slagtermester Mikki Nihøj og slagter Jan Nielsen blev årets medarbejdere. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Omsætningsrekord og flere medlemmer i Super Brugsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omsætningsrekord og flere medlemmer i Super Brugsen
Stevns - 13. april 2019 kl. 13:15
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Årets generalforsamling i SuperBrugsen Hårlev var en velbesøgt affære, hvor både butikkens udfordringer med tyveri og stigende it-udgifter blev præsenteret sammen med en pæn medlemsfremgang og ny omsætningsrekord samt en kundehyldest til slagterafdelingen.

Efter et enkelt år på udebane var SuperBrugsen i Hårlevs generalforsamling igen tilbage i vante omgivelser i Hårlevhallen. Små 140 af foreningens medlemmer var mødt op, for at høre hvordan landet ligger med deres dagligvareforretning, og for naturligvis at nyde et solidt måltid mad og den årlige omgang banko.

Bestyrelsesformand Morten K. Nielsen lagde for med en bestyrelsesberetning, hvor den overordnede pointe var, at det går godt med butikken. Omsætningen er vokset med 3,7 procent i et dagligvaremarked der sidste år på landsplan gik 1 procent tilbage .

Det førte til ny omsætningsrekord i Hårlev .

På medlemssiden oplevede man i 2018 en fremgang på 65 nye medlemmer.

I 2018 har man lavet en mindre omrokering af Butikken samt et nyt cafeområde, som kunderne har taget rigtigt godt imod sammen med brødet fra Hammerhus Bageri som er en stor succes .

- Så har vi desværre oplevet et stigende problem med tyveri dette har ført til øget kontrol i butikken, flere besøg af butiksdetektiver og som konsekvens af dette, har man politianmeldt 13 tilfælde af butikstyverier siden oktober 2018, lød det fra formanden.

I oktober indgik Superbrugsen Hårlev en aftale med Michaels Fisk, der nu holder på parkeringspladsen hver fredag og sælger friske fisk, og i november indgik man en aftale med Guldkyllingen, der hver lørdag fra 14-19 sælger friskstegte grillkyllinger fra en foodtruck på p-pladsen foran superbrugsen i Hårlev.

Bestyrelsesmedlemmerne Kasper Thun, Charlotte Wagner og Morten K Nielsen var på valg og blev alle genvalgt. Henrik Dreboldt erstatter Johnny Andersen i Bestyrelsen og Henrik Olsen blev nyvalgt som suppleant.

Efter det officielle program gentog en gruppe borgere fra Store Tårnby successen fra sidste år med at kåre årets medarbejder. Det blev Dupont & Dupont som de kærligt havde døbt slagtermester Mikki Nihøj og slagter Jan Nielsen, der fik hæderen for altid at møde kunderne smilende og serviceminded.

Fordi der kun er en enkelt vandrepokal, havde priskomiteen besluttet at tilføje et par pokalpilsnere til hæderen, så der var en pokal til hver af de to prismodtagere.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk