23. august 2019
Teaterforeningens forkvindskab: Lene Vestergård og Cæcilie Telling har fundet de store smil frem ved præsentationen af den kommende sæson. Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

Teaterforeningens forkvindskab: Lene Vestergård og Cæcilie Telling har fundet de store smil frem ved præsentationen af den kommende sæson. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny teatersæson med plads til tradition og fornyelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny teatersæson med plads til tradition og fornyelse
Stevns - 12. august 2019 kl. 06:31
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er knap et år siden, at Lene Vestergård satte sig i spidsen for Stevns Teaterforening med titel af forkvinde. Sammen med den nye næstforkvinde: Cæcilie Telling kan hun nu se tilbage på sin første sæson.

- Den blev god uden at være prangende. Kunstnerisk havde vi flere højdepunkter og et enkelt flop, men billetsalget nåede ikke helt derop, hvor vi gerne ville have det. Men vi klarer os økonomisk, fordi vi fra starten af sæsonen lagde en rigtig bund som leverandør af billetter til Klint 2 med over 1000 solgte billetter via vores hjemmeside, siger Lene Vestergård.

Når hun og Cæcilie Telling alligevel ser optimistisk på fremtiden, skyldes det dels et stigende medlemstal og dels, at det er lykkedes at lokke flere unge ind at se teater.

- De gamle i bestyrelsen er blevet punket af de nye, og det har vi haft rigtig godt af. Et af de synlige resultater, at vi er kommet bedre med på Facebook, som har vist sig at være et godt supplement til vores nyhedsbreve og til pressedækningen. Samtidig har vi valgt at melde os ud af Arte, og det betyder bl.a., at det ikke mere er et krav, at man som medlem skal købe tre forestillinger for at opnå rabat. Den får man fra første forestilling, siger Lene Vestergård.

Da man som medlem opnår 40-50 procent rabat på billetprisen, er der penge at spare, hvilket ifølge teaterforeningen skulle gøre det lettere at sælge billetter til forestillingerne.

Samtidig har Cæcilie Telling - der er grafisk designer - i samarbejde med Lars Eldrup kreeret en ny hjemmeside, der gør det let at finde de forestillinger, som man gerne vil se og købe billet til. Endvidere har hun tegnet et nyt logo, der afløser det 15 år gamle logo, til teaterforeningen.

10 nye forestillinger
Den nye sæson byder på 10 nye forestillinger, når man regner den årlige koncert med Copenhagen Phil med. Den ligger denne gang i marts, hvor Sigurd Barrett kommer til Hårlevhallen og skal stå for et samarbejde mellem symfoniorkestret og eleverne i de stevnske skolers 5. klasser.

Ud over de 10 forestillinger er teaterforeningen også billetformidler til de to præsentationer i Snurretoppen 29. og 30. august af det ombyggede verdensarvsinstrument: Urklang.

Listen over forestillinger kan findes på teaterforeningens hjemmeside: www.stevns-teater.dk, ligesom forestillingerne løbende vil blive præsenteret i avisen og på sn.dk/stevns.

Som altid er der tale om et varieret udbud af forestillinger, der spænder over klassisk teater til komedie og dans. Det Kongelige Teater kigger forbi med kapaciteter som Søren Sætter-Lassen og Lars Mikkelsen allerede 30. september efterfulgt af sæsonens absolut dyreste forestilling - Svalegangens version af sangeren Søren Huss' personlige beretning om tabet af sin hustru og livet som alenefar for parrets teenage-datter. Det sker 28. oktober, hvor der formentlig bliver rift om billetterne.

Tre uger senere kommer på adskillige opfordringer et gensyn med Det Olske Orkester, der sidste år høstede stor ros for multiteaterforestillingen: Sukker. Nu kommer opfølgningen: Salt - det er 19. november.

Sæsonen slutter 20. april, hvor intet mindre end Grønlands Nationalteater kommer til Stevns for at vise den socialrealistiske forestilling om Den grønlandske mand, der ikke altid har let ved at omstille sig til sin rolle i det moderne industrisamfund.

De fleste af forestillingerne vil som i sidste sæson være ledsaget af en introduktion eller en opfølgende snak med instruktøren eller de medvirkende skuespillere. Et initiativ, som teaterforeningens bestyrelse har høstet stor ros for.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk