16. juni 2021
Foruden at vise fodboldkampe på storskærm er der kommet dart og billard i caféen i Algade i Store Heddinge. Foto: Klaus Slavensky
gallery icon

Se billedserie

Foruden at vise fodboldkampe på storskærm er der kommet dart og billard i caféen i Algade i Store Heddinge. Foto: Klaus Slavensky
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny sportscafé satser på billard og EM i bold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny sportscafé satser på billard og EM i bold
Stevns - 11. juni 2021 kl. 17:42
Af Klaus Slavensky

Ejeren af Hansen Café & Bar i Store Heddinge starter nyt koncept i ombygget hus lige op til EM i fodbold.

Mange kender det fra større byer, og i fodboldens hjemland: England mødes man jævnligt på caféer for at se fodbold sammen. Nu bliver denne hyggelige tradition også muligt på Stevns.

Det har været en økonomisk hård corona-nedlukning for mange virksomheder, især for restaurationsbranchen. Men ejeren af Hansen Café & Bar i Store Heddinge: John Marienhof har brugt tiden til at gentænke sin forretning og kan nu tilbyde flere nye tiltag.

- For det første har vi fået nye vinduer og nyt inventar, og så har jeg investeret i en storskærm, for nu skal man kunne se de store fodboldkampe sammen med vennerne, skåle for hvert et mål og i det hele taget have det festligt, lyder det fra John Marienhof.

Han har omdannet et stort lokale bag caféen til en åben festsal, som kan lejes ud til private og foreninger. Her har der tidligere har været iværksætter-arbejdspladser, som nu er flyttet på 1. sal, hvor det fortsat er muligt at leje både mødelokaler og kontorer.

- Jeg har også anskaffet et stort billardbord, og man kan spille dart og så se fodbold, fortæller John Marienhof om Stevns første sportscafé.

- Vi starter med at vise de store EM-fodboldkampe. Den første er kampen mellem Tyrkiet og Italien fredag 11. juni. Den starter kl. 21, men kom i god tid, ta' et slag billard og varm op til kampen, som selvfølgelig sker under hensyn til corona-restriktionerne, understreger han.

John Marienhof er overbevist om, at de mange fodboldentusiaster og sportsforeninger har manglet et sted, hvor man i fællesskab har kunne nye lidt fodboldmad med et par kolde til.

- På sigt kan der også blive tale om andre sportsbegivenheder, som man nyder bedst i større fællesskaber, siger han.

Køb overskydende mad

Sportscaféen får sin egen indgang gennem den eksisterende café, og barens fadølsanlæg er blevet udvidet til 10 forskellige øl plus cocktail på hane.

- Der er også mulighed for at se kampe ude i vores gårdhave, hvis vejret er til det. Vi slår arrangementerne op på Facebook, hvor man kan tilmelde sig. Så kan vi se, hvor mange der kommer og tilrettelægge efter det, så vi overholder retningslinjerne for corona, lyder det fra John Marienhof.

Hans personale tæller bl.a. en italiensk kok, som har lært at lave »dejligt flæsk og persillesovs«.

- Vi har lige haft et kursus, så alt personale kan tilberede ensartet kvalitet. Hver dag rigger vi en buffet til med salat, kød og så videre med fuldstændig friske råvarer, og så har vi indført to good to go-konceptet, som er en mobil applikation, der forbinder kunder til restauranter og butikker, der har usolgt, overskydende mad. Så nul madspild, og vi nu kan tilbyde kunderne frisk mad, som er til overs mellem kl. 17-18. Vi sælger f.eks. to sandwiches for 39 kroner, forklarer John Marienhof.

Bestil og betal fra bordet

Her stopper de nye tiltag ikke, og foruden et cocktailkort med bl.a. de kendte Manhattan, White Russian og Dark'n'Stormy, som personalet har trænet i at lave til fuldkommenhed, så har de ansatte også fået kurser i at tilberede lækre sandwiches og fish'n'chips, som er engelske klassikere til en god fodboldkamp.

- Har du set DR-iværksætterprogrammet: Løvens Hule, spørger John Marienhof Deres udsendte, som ikke når at svare, før der kommer en begejstret introduktion til endnu et nyt app-tiltag i caféen.

- Vi har fået James App fra Løvernes Hule, som er en innovativ bestillings- og betalingsløsning, der gør det muligt for gæsterne at bestille direkte fra mobilen. Så behøver gæsterne hverken vente på en tjener eller stå i kø ved baren. Når gæsten har bestilt og betalt, bliver bestillingen automatisk printet bag baren og i køkkenet. Det eneste, som jeg og personalet skal gøre, er at klargøre og servere bestillingen, siger John Marienhof og fuldfører beskrivelsen af den nye mulighed:

- Ved bordservering fremgår gæstens bordnummer af den printede bon. Ved servering i baren får gæsten besked på sin mobil, når bestillingen er klar til afhentning. Men selvfølgelig kan man også bestille på den gammeldags facon, men ved sportsaftener er det en fordel for gæsterne, så de ikke behøver at gå glip af det mindste sekund af en kamp, siger John Marienhof, der samtidig bedyrer at de populære musikarrangementer i Hansen Café & Bar vil fortsætte.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk