16. november 2019
Forhørsdommere som den berygtede Sylow massearresterede folk i hundredvis, når f.eks. husbrande skulle opklares. Her en illustration fra bogen med satiretegning: »Sylow kommer« fra Blæksprutten i 1895.
Forhørsdommere som den berygtede Sylow massearresterede folk i hundredvis, når f.eks. husbrande skulle opklares. Her en illustration fra bogen med satiretegning: »Sylow kommer« fra Blæksprutten i 1895.
Foto: Fotografisk Atelier.Dkb.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny bog: Prygl og spændetrøje praktiseret på Stevns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny bog: Prygl og spændetrøje praktiseret på Stevns
Stevns - 22. oktober 2019 kl. 20:22
Af Klaus Slavensky
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Retsstaten faldt ikke ned fra himlen.

Sådan lyder den sidste sætning i bogen: »Den glemte inkvisition«, som netop er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.

Og denne sætning dækker over et ukendt, og horribelt, kapitel i danmarkshistorien fra dengang, da man var skyldig, indtil andet blev bevist.

Bogen er skrevet af Lars Andersen, som er lektor i historie ved Aalborg Universitet, og er den 26. bog i forlagets prisværdige serie med 100 danmarkshistorier på hver 100 sider til 100 kroner.

God fortælleevne

Inkvisition? Er der ikke noget med en institution inden for den katolske kirke, som opsporede og dømte kættere i 1200-1800-tallet?

Jo, men også en brutal retspraksis i Danmark, som foruden tidsubestemte varetægtsfængslinger også bød på vold, totur og menneskelig deroute.

Lars Andersen evner at beskrive en tung, juridisk praksis, så selv ikke-jurister kan leve sig ind i de fortrædeligheder, som et talrigt korps af forhørsdommere udsatte især de svageste og fattigste borgere for i 1800-tallets Danmark.

Skæbnefortælling

Bogen fører læseren fra indførelsen af inkvisitionsprincippet i 1796 med tusindvis af dømte til følge, indtil systemskiftet i 1901 lagde grunden til en ny retsreform.

Forfatteren formår at forene den overordnede fortælling om de politiske kampe mellem Højre, Venstre og Socialdemokratiet og de konkrete sager af kød og blod, hvor fokus er på medrivende menneskeskæbner.

Sagen fra Store Heddinge

En af disse er sagen om den lettere evnesvage Jens Peter Poulsen på 16 år fra Stevns, som blev anklaget for brandstiftelse og mishandlet i arresthuset i Store Heddinge i 1903.

Låst inde i en ligstue, sov med kløpulver i sengen, pryglet nøgen med en tjørnekæp, indtil han tilstod. Højesteret fandt drengen uskyldig to år efter - og skandalen rullede.

Drengen Jens Peter blev frikendt for brandstiftelse, og betjenten, der pryglede ham, blev idømt fængselsstraf på fire måneder og 14 dage. Jens Peter Poulsen fik desuden 100 kroner i erstatning for mishandling og varetægtsfængsling.

Blot én af mange sager, som inkvisitionsperioden affødte. Kampen mod forbryderbander, der ramte den fattige del af befolkningen, og forsinkede, at Danmark blev en retsstat i forhold til vore nabolande.

Den humane retspleje

Bogen er i sig selv et retsdokument om den træge modernisering og demokratisering af Danmark i 1800-tallet, og den påviser desuden, at Danmark stadig er blandt de mest varetægtsfængslende lande i Europa.

Det gør Den glemte inkvisition til både en historisk bog og til et nutidigt dokument i den stadige kamp for en human retspleje.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk