14. november 2019
Sonja Paltoft er ny bestyrer af Stevns Aptoek. Hun er ansat af Lægemiddelstyrelsen, der fører apoteket videre indtil, der er fundet en apoteker, som kan overtage bevillingen efter Mads Middelboe, der har opsagt sin bevilling. Foto: Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Sonja Paltoft er ny bestyrer af Stevns Aptoek. Hun er ansat af Lægemiddelstyrelsen, der fører apoteket videre indtil, der er fundet en apoteker, som kan overtage bevillingen efter Mads Middelboe, der har opsagt sin bevilling. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny bestyrer af apotek: Vi har fokus på service og udbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny bestyrer af apotek: Vi har fokus på service og udbud
Stevns - 16. oktober 2019 kl. 14:19
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra og med mandag 21. oktober vil Stevns Apotek have udvidet sine åbningstider, så der er åbent 47 timer ugentligt.

arrow Læs også: Apoteker på Stevns har opsagt sin bevilling

- Jeg har ændret åbningstiderne, og vi arbejder på fuld tryk på at få varer ind på hylderne, så vi kan have det sortiment, som kunderne efterspørger. Vi har fuld fokus på service af kunderne, men de må have lidt tålmodighed, da der i øjeblikket står kasser alle vegne, siger Sonja Paltoft, der er ansat af Lægemiddelstyrelsen, da apoteker Mads Middelboe har opsagt sin bevilling.

Derfor har Lægemiddelstyrelsen nu overtaget driften, indtil en ny ejer er fundet til at føre Stevns Apotek videre, som det også stod i avisen i lørdags.

- Vi er i øjeblikket ved at få styr på det hele alle vegne, så Stevns Apotek kan komme op på et reelt serviceniveau på ny, lyder det fra den nye bestyrer, da DAGBLADET kigger forbi for at høre, hvad kunderne kan forvente med den midlertidige bestyrer i front.

Allerede åben
Der er allerede åbent på Stevns Apoteks afdelinger i Strøby Egede, Store Heddinge og Karise, hvor der ind til i sidste uge var færre varer, tomme hylder og længere leveringstid. Det var tydelige krisetegn, og det fik altså apotekets indehaver Mads Middelboe til at kaste håndklædet i ringen og opsige sin bevilling.

Lægemiddelstyrelsen har overtaget driften af Stevns Apotek, da det er måden af gøre det på ifølge gældende lov.

Alle afdelinger
Det gælder for alle enhederne under Stevns Apotek, der ud over de allerede nævnte apoteker også har apoteksudsalg i Hårlev. Desuden leveres til fire forskellige medicinudleveringssteder i henholdsvis Rødvig (Dagli'Brugsen), Lyderslev (Min Købmand), Hellested (Dagli'Brugsen) og Strøby (Dagli'Brugsen).

Bestyrer Sonja Paltoft overtager ansvaret for de ansatte på apoteket i Store Heddinge, og de skal i fællesskab sikre apotekernes fortsatte drift.

Kunderne bliver fortsat betjent efter nummer og alle apotekerne på Stevns og apoteksudsalget i Hårlev bliver ligeledes genfyldt med varer, så borgere i Stevns Kommune fortsat kan købe deres medicin lokalt.

- Der arbejdes nu på fra Læggemiddelstyrelsens side at få slået den ledige bevilling op, så der kan findes en ny apoteker til at overtage bevillingen og Stevns Apotek, siger den midlertidige bestyrer Sonja Paltoft, der lægger vægt på, at hovedapoteket igen skal holde åbent 47 timer ugentligt.

arrow Apoteket løber tør for medicin
13. september 2019 kl. 13:28 Opdateret: kl. 13:28

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk