18. november 2018
Sælerne på sandbanken syd for Fanø må flytte sig med tidevandet og er dermed afhængig af naturens luner. Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

Sælerne på sandbanken syd for Fanø må flytte sig med tidevandet og er dermed afhængig af naturens luner. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturen er et vilkår - ikke kun et skønmaleri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturen er et vilkår - ikke kun et skønmaleri
Stevns - 16. oktober 2018 kl. 06:23
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Malere har gennem alle tider fornøjet deres tilskuere med smukke billeder af den storslåede natur. Men det er ikke altid, at naturen kun er udtryk for stor skønhed. Den er også slidt ned, udpint og frem for alt et resultat af foranderlighed.

Det har Anne Louise Blicher - uddannet i klassisk maleri og tegning - et godt blik for. Hun er optaget af, at hendes kunst skal sætte beskueren i gang med at tænke sig. Det er hendes aktuelle udstilling på Kulturloftet - der blev ferniseret i lørdags - et godt eksempel på.

Helt oplagt har hun hængt to store malerier op over hinanden på den bagerste endevæg. Begge er stiliserede gengivelser af landskabet i Mary Byrd Land - den vestlige del af Antarktis, der som den eneste del af klodens sydligste kontinent er ingenmandsland. Netop her er afsmeltningen af isen allerstørst. Pine Island Gletsjeren står for 25 procent af Antarktis' samlede istab som følge af den globale opvarmning. Her er det så, at Nasa har fotograferet område fra en satellit i rummet - og forestillet sig, hvordan samme område ville se ud, når isen er smeltet helt væk. Anne Louise Blicher har malet de to billeder ud fra Nasa's satellitfotos og lader beskueren selv overveje, om det er realistisk scenarie - og hvad konsekvensen af det vil være for klodens fremtid?

Mere hjemligt har hun for to år siden udstillet på Fanø Kunstmuseum med en udstilling, som hun kaldte Afdækning. For lige isens afsmeltning på Mary Byrd Land afdækker et skjult landskab nedenunder, så kommer nye landskaber til syne, når højvandet i Vadehavet trækker sig tilbage. Så bliver det synligt, at der er liv - masser af liv - nede i sandet til glæde for fugle og fisk. Mens sælerne må finde sig et nyt sted at være, når højvandet igen kommer tilbage og skyller hen over deres sandbanker.

Det er blevet til et nærværende portræt af de store havpattedyr i området syd for Fanø, som nu kan ses på Kulturloftet. Men kun én af sælerne er malet helt færdig i Anne Louise Blichers gengivelse. De øvrige er mere eller mindre komplette grå konturer, hvor de fjerneste af dem mest ligner forsteninger. Er sælen levedygtig i en foranderlig verden?

Svaret på dette og andre spørgsmålet må man tænke sig til. Men bolden er givet på Anne Louise Blichers udstilling, der kan ses til og med fredag 9. november på Kulturloftet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk