10. august 2020
Tove Damholt, der er direktør for Verdensarv Stevns, er begejstret for det nye projekt, som skal sikre mere bæredygtig turisme på Stevns. Det gavner ikke mindst Stevns Klint og verdensarven. Pressefoto
Tove Damholt, der er direktør for Verdensarv Stevns, er begejstret for det nye projekt, som skal sikre mere bæredygtig turisme på Stevns. Det gavner ikke mindst Stevns Klint og verdensarven. Pressefoto
Foto: SABINE-KLEINHOUTxxx
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere bæredygtig turisme på Stevns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere bæredygtig turisme på Stevns
Stevns - 23. juli 2020 kl. 15:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stevns: Partnerprogrammet for Stevns Klint har modtaget en bevilling på godt 166.000 kroner fra Landdistriktspuljen til et nyt projekt, som skal styrke den bæredygtige turisme i kommunen.

Projektet, som også er støttet af LAG-midler, skydes i gang til efteråret, når lokale virksomheder, foreninger og organisationer skal sætte konkrete mål for at blive mere bæredygtige.

Projektet udspringer af verdensarvens partneres ønsker om at arbejde med konkrete indsatser for at passe på naturen og miljøet. Desuden bindes de nye tiltag sammen med historien om Stevns Klint, så der bliver skabt en samlet, stærk fortælling.

Vigtigt for turister
- Den bæredygtige udvikling af stevnske turismevirksomheder handler selvfølgelig om at passe på verden og verdensarven, siger Thomas Christensen, der er erhvervschef i Stevns Erhvervsråd, som sammen med Verdensarv Stevns står bag projektet.

Men bæredygtighed er også et vigtigt konkurrenceparameter, når gæsterne vælger, hvor de skal holde deres ferier, understreger erhvervschefen

- Derfor glæder jeg mig over, at vi nu kan sætte dette ambitiøse projekt i søen, siger han.

Han påpeger, at på den måde går bæredygtig og økonomisk udvikling hånd i hånd i projektet.

Afsæt i FN's verdensmål
Journalist og projektkoordinator Eva Rose Waldorff skal sikre fremdrift i det store projekt og hun glæder sig:

- Det er et ambitiøst projekt, hvor vi sætter konkrete mål for arbejdet med bæredygtighed i samarbejde med verdensarvspartnerne, lyder det fra hende i en pressemeddelelse.

Hun henviser også til, at partnerprogrammet for Stevns Klint blandt andet handler om at passe på naturen og Stevns.

- I det nye projekt skal vi arbejde konkret med FN's Verdensmål, når vi laver grupper, der fokuserer på eksempelvis genbrug, affaldssortering eller øget biodiversitet, forklarer projektkoordinatoren.

Verdensarven
Bæredygtighedsprojektet skal styrke sammenhængen mellem partnerne hos Verdensarv Stevns, Stevns Klint og det kommende besøgscenter for Stevns Klint, blandt andet ved at fortælle omverdenen om Stevns.

- Det kommer virkelig til at gøre en forskel, siger en begejstret Tove Damholt, der er direktør i Verdensarv Stevns:

- Verdensarven giver os et særligt perspektiv på klimaforandringer og arternes uddøen. Stevns Klint fortæller historien om, hvor vigtigt det er, at vi passer på vores verden og det arbejder vi for i partnerprogrammet.

Med de store tilskud kan man nu rykke på bæredygtighed og samtidig fortælle omverdenen om partnernes vigtige arbejde her i Stevns.

Start til efteråret.
Partnerprogrammet for Stevns Klint er et netværk for alle virksomheder, foreninger og organisationer, der ønsker at værne om Stevns Klint og samarbejde med afsæt i Unescos værdier om bæredygtig udvikling. Mere end 100 partnere er del af programmet, der stadig er åbent for deltagelse. Henvendelse rettes til info@stevnsklint.org.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk