1. oktober 2020
Ved folketingsvalget 2019 vandt Zenia Stampe (tv.) de fleste radikale stemmer i Sjællands Storkreds, mens Line Krogh Lay blev andensuppleant. Hun fortsætter både som folketingskandidat i Faxe- og Køge-kredsene og som genvalgt spidskandidat for sit parti ved kommunevalget i Stevns Kommune.
Ved folketingsvalget 2019 vandt Zenia Stampe (tv.) de fleste radikale stemmer i Sjællands Storkreds, mens Line Krogh Lay blev andensuppleant. Hun fortsætter både som folketingskandidat i Faxe- og Køge-kredsene og som genvalgt spidskandidat for sit parti ved kommunevalget i Stevns Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Line blev genvalgt som radikal spidskandidat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Line blev genvalgt som radikal spidskandidat
Stevns - 17. juni 2020 kl. 14:41
Af Henrik Fisker

Deltagerne i den radikale generalforsamling mandag aften rejste sig op på Hansen Café & Bar i Store Heddinge og klappede, da de havde genvalgt Line Krogh Lay som partiets spidskandidat ved kommunevalget 16. november 2021. Uden modkandidat, forstås.

Ifølge spidskandidaten selv - der således går ind til sin tredje valgperiode, hvis vælgerne giver hendes parti stemmer nok på valgdagen - blev hun helt rød i hovedet. For faktisk kan hun godt blive genert, betroede hun efterfølgende sine følgere på Facebook.

I forvejen er Line Krogh Lay valgt som sit partis folketingskandidat i både Faxe- og Køge-kredsen, og hun er i øjeblikket partiets andensuppleant til Folketinget i Sjællands Storkreds.

Hun takkede for valget som spidskandidat og afslørede allerede i sin grundige og velforberedte tale til generalforsamlingen, at hun gerne ser den nuværende brede konstituering fortsætte i næste valgperiode for at sikre langtidsholdbare løsninger - og med radikal deltagelse.

Generalforsamlingen genvalgte desuden sin formand: Bjarne Hendrichsen som kandidat til regionsrådsvalget, der holdes samtidig med kommunevalget.

Samme Bjarne Hendrichsen var forinden blevet genvalgt som formand for vælgerforeningen, mens Niels Hejlskov og Michael Løvendal Kruse blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer - alle uden modkandidater. Som suppleanter til bestyrelsen blev Birgit Voigt genvalgt og Majbrit Bjerke nyvalgt.

Den radikale vælgerforening har lige 22 medlemmer på Stevns. Det er en nettofremgang på én siden sidste års generalforsamling, idet ét medlem er flyttet fra kommunen, mens to nye har meldt sig ind.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk