22. juni 2021
Landsholdet i triatlon var i den forgangne weekend samlet på Stevns til en træningslejr, der gik ud på at få det bedste hold af sted til OL.  Landstræner Rasmus Stubager var begejstret for træningsforholdene både i Stevnsbadet og i det stevnske landskab. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Landsholdet i triatlon var i den forgangne weekend samlet på Stevns til en træningslejr, der gik ud på at få det bedste hold af sted til OL. Landstræner Rasmus Stubager var begejstret for træningsforholdene både i Stevnsbadet og i det stevnske landskab. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landshold var samlet i Store Heddinge for at træne til OL

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landshold var samlet i Store Heddinge for at træne til OL
Opdateret 05. maj 2021 kl. 13:56
Stevns - 05. maj 2021 kl. 12:55
Af Erik Nielsen

Vejret viste sig fra sin bedste side og det kunne kun gå hen og blive nogle fantastiske dage i sportens tegn, da der i weekenden var landsholdssamling for de danske triatleter på Stevns. Træningsejren for landsholdet i triatlon, der havde base på Store Heddinge Vandrerhjem, havde til hensigt at sammentømre teamet, der satser på at komme med til verdens største sportsbegivenhed i Tokyo.

arrow Læs også: De sidste step på vejen til OL for lokalt søskendepar

Triatlon Danmark satser på at have et hold med til OL efter de indledende kvalifikationsrunder. Det er et kompliceret regnestykke, som vi ikke skal trætte læseren med.

I 2017 var den lokale triatlet Anne Holm med, da Danmark, i Kitzbûhl blev europamestre i OL-disciplinen Team Mixed Relay. Det er også i denne kategori, der bliver fokuseret denne gang.

Emil Holm, der ligeledes er bosat i Store Heddinge, har også store chancer for at, kvalificere sig individuelt.

Fine forhold

- Stevns Kommune havde sørget for, at forhold og faciliteter, var top-tunede til at modtage landsholdsatleterne. Landstræner Rasmus Stubager var i særdeleshed imponeret over Stevnsbadets funktionalitet og rummelighed, hvor der blev trænet teknik. Det faldt i landstrænerens smag, siger svømme- og triatlontræner Lars Ole Holm fra Svømmeklubben SHS-Stevns, der havde planlagt og afviklede campen i samarbejde med Triatlon Danmark og Stevns kommune.

Også Stevns Fyrcenter faldt i landstrænerens smag. Området, hvor HAWK batterierne tidligere stod, samt de stejle bunkers, stillede store krav til atleternes styrke og tekniske formåen.

- Det var fem tilfredse triatleter, der tog hjem efter tre hårde, men hyggelige dage på Stevns, konkluderer Lars Ole Holm.

Sif Madsen skulle tilbage København, Alberte Kjær til Århus og Henrik Klemmensen skulle til Odense. De to lokale landsholds-triatleter Anne og Emil Holm skulle heldigvis kun ud til Trommeslagervej, hvor de bor sammen med mor og far.

Lokale sparringspartnere

De lokale landsholdstriatleter havde i weekenden også fået lov til at have deres normale træningskammerater, Joakim Schnack, Magnus Lynge Larsen og Pelle-Oscar Lambertsen, med som sparringspartnere ved landsholdssamlingen.

Sportschef Morten Fenger fra Triatlon Danmark, deltog i træningslejren, både fredag og lørdag.

Sammen med landstræner Rasmus Stubager blev ruter og strategier gennemgået med atleterne.

- Det er helt sikkert ikke sidste gang, at triatlonforbundet lægger deres landsholds-aktiviteter i Store Heddinge. Og allerede i pinsen kommer der 25 unge talenter for at mødes og træne sammen, siger svømme- og triatlontræner Lars Ole Holm fra svømmeklubben SHS-Stevns.

Han har store forventninger til en fremtid for sporten og forhåbentligt med Stevns som et af flere, sportslige omdrejningspunkter.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk