15. oktober 2019
Anette Mortensen (V) (th.) står til at blive borgmester på mandag. Steen S. Hansen (S) presser til det sidste på for en bred konstituering. Foto: Kenn Thomsen
Anette Mortensen (V) (th.) står til at blive borgmester på mandag. Steen S. Hansen (S) presser til det sidste på for en bred konstituering. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konstituering: Travl weekend for politikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konstituering: Travl weekend for politikere
Stevns - 02. december 2017 kl. 07:20
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kort før redaktionens slutning fredag aften er den politiske luft over Stevns tyk af rygter. Efter at et flertal i den afgående kommunalbestyrelse spændte ben for det nye, blå flertals planer om fem stående udvalg, er der for alvor kommet gang i spekulationerne. Men indtil videre er meget lidt konkret - og de fleste politikere, som DAGBLADET Stevns har talt med, vil ikke sige noget til citat før efter på mandag kl. 17.

arrow Læs også: DF's formand er trådt tilbage

På dette tidspunkt træder den nyvalgte kommunalbestyrelse sammen for første gang. Her vil Varly Jensen (DF) som både forsamlingens ældste og - hvad der tæller i denne sammenhæng - det medlem med længst anciennitet åbne mødet og lede valget af borgmester. Dansk Folkepartis gruppeformand har siddet i først Vallø og siden Stevns Kommunalbestyrelse i sammenlagt 28 år og er dermed den nye forsamlings politiske nestor.

Valget af borgmester og viceborgmester gælder for hele valgperioden og berøres ikke af en eventuel senere omkonstituering. Det har den forgangne valgperiode demonstreret, hvor borgmester Mogens Haugaard (Nyt Stevns) har siddet uantastet i fire år, selv om han undervejs mistede sit politiske flertal og måtte gå i opposition.

Pilen peger på Anette Mortensen (V), der på valgnatten lykkedes med at samle et snævert flertal på 10 mandater bag sig. Over for hende vil ni andre medlemmer formentlig pege på Steen S. Hansen (S). Men til det sidste prikkes der til det blå flertal med opfordringer til at konstituere sig anderledes.

En kæp i hjulet
Torsdag aften lykkedes det således et flertal i den afgående kommunalbestyrelse at stikke en kæp i det nye flertals hjul. Som beskrevet i fredagsavisen stemte 10 imod den ændring af styrelsesvedtægten, som det nye flertal havde foreslået - og som ville have udvidet antallet af stående politiske udvalg fra fire til fem. I forvejen var antallet blevet hævet fra tre til fire på oktobermødet.

Argumentet fra modstanderne var, at det er spild af skatteborgernes penge at bruge 286.000 kroner ekstra om året på aflønning af politikere i det ekstra udvalg. Men reelt handler stormløbet formentlig mere om, at det ekstra udvalg blev vedtaget internt i det blå flertal, og at oppositionen måtte læse om det i DAGBLADET i tirsdags uden at være blevet orienteret først.

Konsekvensen af den væltede udvalgsstruktur er den bizarre, at den nuværende udvalgsstruktur består, når den nyvalgte kommunalbestyrelse på mandag skal konstituere sig. Selv om det nye flertal således vil nedlægge Natur-, Fritids- og Kulturudvalget (NFK), skal de alligevel vælge både en formand, en næstformand og menige medlemmer til det.

Anette Mortensen oplyser på DAGBLADET's forespørgsel, at det nye flertal vil indkalde Kommunalbestyrelse umiddelbart efter nytår for at lave en omkonstitiuering. Her vil der være flertal for at danne de fem nye udvalg, som flertallet ønsker - men indtil de kan træde i funktion, vil de nuværende udvalg fortsætte. Men medlemmerne vil blive skiftet ud nytårsdag i overensstemmelse med konstitueringen på mandag.

DF's overraskende valg
Men hvordan er den politiske situation endt i et så speget spil? Hvorfor accepterer alle ikke bare de nøgne kendsgerninger, og at der nu er et snævert flertal - men stadig et flertal - bag Anette Mortensen som ny borgmester?

Svarene på disse spørgsmål er flere. Vi kan starte hos Socialdemokratiet, hvor Steen S. Hansen må valgaftenen måtte se det, der lignede en sikker vej til borgmesterkontoret, forsvinde op i den blå luft.

- Det var Dansk Folkepartis valg, og jeg blev overrasket over, at Varly Jensen foretrækker et samarbejde med Venstre og Nyt Stevns, som for et år siden snød ham så eftertrykkeligt i de afgørende budgetforhandlinger. Det stemmer slet ikke med hans meldinger om samarbejdet i flertalsgruppen det seneste år. Men jeg blev mest overrasket over, at han dermed tilsidesætter sin egen bestyrelses beslutning om ikke at samarbejde med netop disse to partier. Dermed har han taget hele Kommunalbestyrelsen som gidsel, mener Steen S. Hansen.

Til denne kritik sagde Varly Jensen allerede i torsdagsavisen, at nu gælder det om at komme videre:

- Nu har vælgerne talt, og på valgnatten visker vi tavlen ren og begraver stridsøksen. Det er korrekt, at vi har været utilfredse med forløbet i den forgangne valgperiode, og at vi har haft et fint samarbejde i den flertalsgruppe, som fulgte efter. Men nu ser vi fremad, og her er vores opgave at se, hvor vi kan få mest muligt for vores mandater, siger Varly Jensen.

S: Bred konstituering
Så vidt Dansk Folkepartis rolle som kongemager. Efter at have sundet sig på nederlaget på valgnatten ringede Steen S. Hansen til Anette Mortensen onsdag morgen. Her tilbød han borgmesterposten til hende mod et bredt samarbejde hen over midten.

- Jeg ønskede hende tillykke med valget og opfordrede hende ved samme lejlighed til at lave en bred konstituering. Dermed erkender jeg, at der er flertal for en blå borgmester, men samtidig slog jeg fast, at vælgernes klare tale er ønsket om en bred konstituering. Det er også det, som næsten alle partier - inklusive Venstre - har slået fast i valgkampen. Lektien har været, at nu skal der skabes politiske resultater gennem et bredt samarbejde. Derfor synes vi, at det er skidt, at det nye flertal lægger ud med at fordele alle poster internt i den blå blok, siger Steen S. Hansen.

Dagen efter sendte han en mail til både Anette Mortensen og til Venstres formand: Birger Hauge med en gentagelse af sin opfordring til et bredt samarbejde. Han fik siden en kvittering for sin mail, men er ikke siden blevet kontaktet for at forhandle om en bred konstituering, siger Steen S. Hansen til DAGBLADET.

- Anette gik til valg på fornuft og samarbejde. I stedet lægger hun nu op til blokpolitik, hvor hun gør sig afhængig af Dansk Folkeparti og Nyt Stevns. Hvorfor vælger hun ikke i stedet et bredt samarbejde, ligesom Poul Arne Nielsen gjorde efter valget i 2009 og fik fire år med politiske resultater, spørger han.

Uro i baglandet
Det er ikke kun i Socialdemokratiet - og de to øvrige oppositionspartier: Radikale og Enhedslisten - at den smalle blå konstituering vækker irritation. Det gælder også Dansk Folkeparti, hvor den fungerende formand: Keld Hein som omtalt torsdag har skrevet en kras kritik i et brev til partiets medlemmer.

Men utilfredsheden ulmer ligeledes i Venstres bagland. DAGBLADET har talt med flere kandidater ved valget, der oplyser, at de inden valget var blevet stillet i udsigt, at Venstre ikke ville konstituere sig med Nyt Stevns. Ingen af kandidaterne ønsker at udtale sig til citat før det konstituerende møde på mandag, men udtrykker undren over, at Venstre nu alligevel gør sig afhængig af borgmesterens liste.

V: Giv os lidt arbejdsro
Det fører os frem til den kommende borgmester Anette Mortensen, der ikke har lyst til at komme med mange kommentarer lige nu.

- Jeg vil meget gerne tale med dig efter det konstituerende møde. Men lige nu er der så mange ting, der skal falde på plads, at vi er nødt til at have lidt arbejdsro, siger hun.

- Men hvorfor valgte I på valgnatten at konstituere jer med det mindst mulige flertal på 10 mandater? Dermed sætter du dig i en meget udsat position, hvor blot en enkelt frafalden kan få det hele til at bryde sammen?

- Jeg har talt rigtig meget med mine medlemmer om dette her, og jeg er overalt blevet mødt med glæde over, at det lykkedes for Venstre at få borgmesterposten, og at det er mig, der får den. Der har også været fuld opbakning til min linje i hele bestyrelsen og kandidatgruppen.

- I valgkampen sagde du, at Venstre aldrig ville pege på Mogens Haugaard som borgmester. Men du har ikke noget imod, at han peger på dig?

- Jeg er glad for al den støtte, som jeg og Venstre kan opnå.

- Så du tror på, at vi får en valgperiode med politisk ro og stabilitet, som du selv har efterlyst?

- Jeg er fuld af fortrøstning. Alle i flertalsgruppen trækker i samme retning og giver plads til hinanden. Så jeg tror absolut på, at vi får ro i den nye kommunalbestyrelse, og jeg glæder mig til arbejdet, siger Anette Mortensen.

arrow S anker over manglende åbenhed
01. december 2017 kl. 14:23 Opdateret: kl. 14:23
arrow Et slag i bolledejen fra afgående kommunalbestyrelse
01. december 2017 kl. 13:35 Opdateret: kl. 13:35
arrow Startkaos i konstitueringen
01. december 2017 kl. 12:46 Opdateret: kl. 12:46

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk