28. marts 2020
Musvågen er Danmarks talrigeste rovfugl med omkring 5000 registrerede ynglepar. Det er en mellemstor rovfugl med et vingefang på op til 1,28 meter. Foto: Elmer Madsen
Musvågen er Danmarks talrigeste rovfugl med omkring 5000 registrerede ynglepar. Det er en mellemstor rovfugl med et vingefang på op til 1,28 meter. Foto: Elmer Madsen
Foto: Elmer Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom ud i weekenden og se musvågen på tæt hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom ud i weekenden og se musvågen på tæt hold
Opdateret 23. marts 2020 kl. 09:49
Stevns - 20. marts 2020 kl. 17:47
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Naturfotografen har et godt øje til fuglene i naturen, og efter, at han for flere år siden overgik til pensionisternes rækker, har han fået mere tid til at trille ud i landskabet bevæbnet med sit kamera og et passende udvalg af linser. Elmer Madsen - med en lang fortid som pressefotograf på nærværende avis - bor i Strøby Egede, så det er oplagt, at turen ofte går ned over Stevns til de mange steder på halvøen, hvor man kan studere fuglenes liv.

I disse coronatider glæder Madsen sig over, at der (endnu) ikke er indført udgangsforbud i Danmark, og at han derfor kan færdes frit ude i naturen med sit kamera. Det er ikke det samme at sidde derhjemme i stuen og studere fugle i en bog eller på computerskærmen. Naturfotografen kan stadig blive helt høj i hatten, når han ser en flot rovfugl kredse i luften over sit hoved.

Det skete forleden, da han var på vej hjem i sin bil efter en tur til Stevns Klint. På Bjælkerupvej mellem Store Heddinge og Klippinge hang den der i luften - musvågen, som den talrigeste rovfugl i Danmark. Faktisk var der to musvåger, men den ene tog flugten kort efter.

Madsen standsede bilen og steg ud, og med telelinsen skruet på kamerahuset blev det til dette flotte skud. Han mener endda at kunne se, at musvågen har et lille stykke kød hængende ud af næbbet. Musvåger har smag for de små gnavere som mus, deraf fuglens navn. Det er naturens gang: den enes død, den andens kød...

Med en weekend forude, der med masser af sol dufter af forår til den kølige side, er der rig lejlighed til at komme i naturen og studere musvåger og andre former for liv.

- Det er netop nu i det tidlige forår, at man kan se de store rovfugletræk, og ruten går typisk over Stevns over til Falsterbo i Sverige. Så det er bare med at komme ud og kigge - men husk at holde afstand til dem, som du møder på din vej, siger Elmer Madsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk