6. august 2020
Kastanjetræet var 25 meter højt, mens liften kunne nå 30 meter op. Foto: Rikke Michael Hansen
Kastanjetræet var 25 meter højt, mens liften kunne nå 30 meter op. Foto: Rikke Michael Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kæmpekastanjen i Lund er faldet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kæmpekastanjen i Lund er faldet
Stevns - 04. juli 2020 kl. 10:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Rikke Michael Hansen
Gamle træer er med deres tykke, detaljerige stammer, krogede grene og store trækroner noget særligt. De er smukke at kigge på, og så giver de skygge, optager CO2 fra luften og er levested for mange dyr, svampe og planter.

Men en gang imellem sker det, at én af de gamle kæmper må lade livet. Denne skæbne overgik for nylig en gammel hestekastanje på Lund Gade, da den i løbet af vinteren var begyndt at vise svaghedstegn.

Træet, der menes at være omkring 100 år gammelt, var gået i råd. Fra hovedstammen delte træet sig i fem store grene, og i vinter faldt én af de store grene ned - det skete ifølge en nabo med et ordentlig drøn.

Den 25 meter høje hestekastanje stod både tæt på en huslænge og nær Lund Gade, men landede på jorden lige ved siden af bygningen.

- Heldigvis skete der ingen skader, men noget skulle der gøres, for det kunne jo ske igen, fortæller Marianne Ammitzbøll, der indtil for nylig var ejer af den gamle hestekastanje.

Efter grundige overvejelser besluttede hun, at træet skulle fældes.

- Det var ikke nogen nem beslutning - jeg ville frygtelig gerne have beholdt træet, siger hun.

Bjarke Guldberg Nielsen, indehaver af BG Træfælding i Hårlev, fik opgaven, og sammen med en kollega fældede han for nylig den gamle kastanje. Eftersom træet stod lige ud til en vej og tæt på en bygning, var den anbefalede løsning at bruge lift.

- Alternativet er at klatre op i træet og skære det ned i små stykker, som så fires ned. Det ville tage væsentlig længere tid, forklarer Bjarke Guldberg Nielsen.

Det tog én arbejdsdag at fælde træet, og efterfølgende blev en halv arbejdsdag brugt på at rydde op og køre væk. En vognmand fjernede i alt 27 tons træ, som omdannes til flis til biobrændsel.

Tilbage står nu en 30-40 centimeter bred stub, der på et tidspunkt også skal fjernes.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk