3. august 2021
Forstander Paw Koch og projektkoordinator Helene Alsbjerg foran Horisontens seneste erhvervelse: Godset på Korsnæbsvej 76. Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

Forstander Paw Koch og projektkoordinator Helene Alsbjerg foran Horisontens seneste erhvervelse: Godset på Korsnæbsvej 76. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Horisonten er flyttet på landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Horisonten er flyttet på landet
Stevns - 12. juni 2021 kl. 10:14
Af Henrik Fisker

Ejendommen har allerede fået et navn. Den skal hedde Godset, som dermed føjer sig fint til rækken af de andre lokaliteter, som Horisonten STU de senere år har overtaget - enten som ejendom eller lejemål. De har imposante navne som Palæet, Paladset og Slottet.

arrow Læs også: Hotelprojekt er udsat et halvt år

- Det er eleverne, som har givet stedet navn. De har i et stykke tid sagt, at de gerne vil ud på en bondegård, siger Paw Koch, der er forstander på Horisonten.

Han tilføjer straks efter, at det ikke er alle elever, der gerne vil flytte på landet.

- Alle vores unge er ikke en ens gruppe. Nogle trives med stort socialt fællesskab i byen, mens andre har brug for ro i hovedet. Og så er der dem, der elsker at passe dyr og gerne vil have mere tid og plads til det. Det er ikke mindst dem, der glæder sig til at flytte herud, siger han.

Første gang uden for byen

Den nye landejendom er den 11. adresse, som Horisonten tager i brug. Men det er den første uden for Store Heddinge by. Nærmere bestemt ligger den ved Harvig på Korsnæbsvej, der forbinder Højerup med Rødvig.

Udsigten er formidabel. Fra en stor have med højt græs er der frit udsyn over marken ned mod Trampestien på klintekanten, og bagved ligger det blå hav med Møns Klint som en skarp silhouet i horisonten.

Horisonten er også navnet på de nye ejere, som har overtaget huset. Det er bygget i 1962 og rummer omkring 250 kvadratmeter med tilhørende sidebygninger, herunder et stort værksted. Men ikke mindst hører der 32.000 kvadratmeter naturgrund til, når man regner en forpagtet kornmark med.

- Vi har købt det privat for lidt under tre millioner kroner af en 93-årig dame, som efter mange år på stedet gerne ville sælge. Her har hun levet sit liv sammen med sin nu afdøde mand, siger Paw Koch.

Nu er det en helt anden generation, der står på spring for at flytte ind. Efter at underskrifterne kom på skødet i sidste uge, er håndværkerne nu rykket ind, og efter planen skal de første elever overtage deres værelser 1. august.

- Hvorfor skulle vores elever ikke have en fantastisk udsigt? Her kan de gøre brug af alle sanser. Alle har ret til et ligeværdigt liv - sådan er vores menneskesyn, siger Helene Alsbjerg, der er projektkoordinator på Horisonten.

Hus med stort potentiale

Sammen med Paw Koch viser hun rundt i hele den store ejendom. Det er ikke topmoderne, men det er hyggeligt indrettet - med spændende bogtitler i reolen og juleplatter på væggen i den rummelige stue. Køkkenet sender tankerne tilbage til 60'erne eller 70'erne, men det er funktionelt og i god stand.

- I en normal ejendomshandel ville de nye ejere måske rive huset ned og bygge et nyt på en fantastisk grund. Men for os rummer bygningen netop store muligheder sammen med grunden. Nu får den en nænsom renovering i respekt for de mennesker, der har boet her tidligere. Det kommer til at blive superfedt, siger Paw Koch.

Planen er at indrette 11 værelser til lige så mange unge. Beboerne vil typisk være de elever, der har afsluttet deres uddannelse på STU, og som er mellem 19 og 23 år.

- Det bliver vores overnatningssted nr. otte, og det bliver det første uden for Store Heddinge. Der er ikke tale om et botilbud med nattevagt på stedet, men vi har hver nat en medarbejder, der kan nås på telefon, hvis behovet er der. Han eller hun vil kunne nå herud på 10 minutter i bil, siger han.

For de unge er placeringen derfor mere isoleret, end hvis de boede inde i byen:

- De elever, der skal bo her, vil være i stand til at tage bussen, som kører lige til døren, eller at cykle de seks-syv kilometer ind til Store Heddinge. Endelig kan vi altid hente dem i Horisontens bus, siger Paw Koch.

En bunden opgave

Konceptet for det hold, der skal bo og leve på Godset, er dyrepasning. Det bliver en bunden opgave at passe dyrene, som med tiden vil komme til at fylde mere og mere.

- Vi giver eleverne ansvar for at fodre og passe dyrene. I STU-verdenen er der en kæmpeefterspørgsel på dyr på landet. Allerede da vi lagde nyheden om, at vi havde købt Godset, på nettet, fik vi en række positive kommentarer fra mange af de 30 kommuner, der i dag sender elever til Horisonten, siger Helene Alsbjerg, der bl.a. glæder sig over, at der nu er udsigt til næsten lige mange drenge og piger på Dyreholdet, hvor pigerne ellers har været i overtal hidtil.

Der vil fortsat være en ansvarlig lærer, der står for Dyreholdet og dermed pasningen af dyrene. Med tiden er det planen at supplere den nuværende bestand af dyr med f.eks. geder, får, høns og små grise. Men også flere heste foruden æsler og alpacaer er inde i overvejelserne, hvis man opfylde elevernes ønskeseddel.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk