

Se billedserie
I 1948 blev der begået dobbeltmord på Peter Bangs Vej og ved Køge Bugt. Forfatteren Dines Bogø fortæller om sagen og viser mange fotos i sognehuset i Lille Heddinge nu på fredag den 5. september klokken 19.
I februar 1948 blev ægteparret Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen dræbt i deres lejlighed på Frederiksberg. Det er blevet Danmarks mest omtalte kriminalsag.
Mange mærkelige omstændigheder ved drabene medvirkede til at sagen gang på gang er blevet omtalt i presse, radio og TV. Dobbeltmordet blev også begået kort tid før Edderkoppesagen blev afsløret og mange mente med rette, at der var en sammenhæng.
I april 1948 blev to mænd skudt på en fiskekutter i Køge Bugt. Var der en forbindelse til det andet Dobbeltmord?
Sagerne er båndlagt til år 2023, men enkelte forskere har med politiets og Rigsarkivarens tilladelse fået særlig adgang til sagen, der i dag fylder 42 tætpakkede kasser.
Drabene på Peter Bangs Vej var ikke planlagt, men et resultat af ulykkelige omstændigheder.
Entre 50 kroner. Alle er velkomne.
Det er arrangeret af De stevnske Soldaterforeninger og Menighedsrådet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her