10. december 2018
Der kom flere idéer på bordet, der nu skal skrives ned og samles i en landdistriktspolitik. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Der kom flere idéer på bordet, der nu skal skrives ned og samles i en landdistriktspolitik. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere idéer til udvikling af landdistrikterne på bordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere idéer til udvikling af landdistrikterne på bordet
Stevns - 15. september 2018 kl. 15:08
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Både almindelige borgere, iværksættere såvel som politikere og foreningsrepræsentanter var mødt op, da Udvikling Stevns holdt land-distriktskonference.

Dette for at få så mange gode idéer som muligt på bordet til gavn og glæde for alle stevnsboer. Konferencen var for alle, der bor og arbejder på Stevns.

- Det landdistriktskonferencen skal handle om, er at prøve at skabe samarbejde og sammenhængskraft mellem lokale ildsjæle, foreninger og alle andre aktører, som har lyst til at bidrage til det, forklarede LAG-koordinator Thomas Christensen i sin velkomst.

Det var første gang Udvikling Stevns havde inviteret til denne form for konference, men LAG-koordinator Thomas Christensen håber, at det kan blive en tilbagevendende begivenhed.

Inden workshoppen fik deltagerne fyldt depoterne op med lækker mad fra Horisonten STU, hvor man kunne vælge imellem fire forskellige internationale hotdogs. En dansk, tysk, engelsk og mexicansk.

Diskussionslysten var stor på konferencens højdepunkt - en roterende workshop, hvor deltagerne delte deres idéer til konkrete handlinger, som kan udvikle Stevns i en positiv retning inden for en række forskellige indsatsområder.

Idéerne spændte bredt - lige fra mere kommunikation af alle de ting, man kan opleve i Stevns til flere tilbud til de unge.

Alle de mange gode idéer skal nu skrives ind i en landdistrikts-politik, som vil blive sendt ud til alle. Ikke kun, dem som deltog i workshoppen, men til alle borgere på Stevns.

Det er en politik for foreninger og ildsjæle, der er til gavn for hele Stevns. Den skal bruges til at forøge samarbejdet mellem landsbyer, foreninger og kommune, samt udvikle og forene Stevns.

Som inspiration til workshoppen bød konferencen på to oplæg.

Carsten Blomberg fra DGI lagde konferencen ud med at fortælle om fællesskab og aktivering af alle borgere.

- Her til workshoppen kommer I sikkert frem til mange gode idéer, men I skal huske også at involvere de andre borgere. I skal huske, at alle skal være med!, fortalte Carsten Blomberg.

Birger Hauge fortsatte eftermiddagens oplæg med at snakke om den erhvervsudvikling, som iværksætterhuset, InQvation, blandt andet har været med til at lave. Han kom med eksemplet "Madkulturhus" på Bornholm.

Et fælleshus, hvor restauratører og kokke laver mad til de besøgende og som ofte bliver brugt til forskellige arrangementer:

- Et fælleshus som dette, kunne være en idé at lave her på Stevns, hvad enten det er til håndværkere, kokke eller kunstnere. Et hus der samler Stevns!, foreslog Birger Hauge.

Afslutningsvis kom Esben Danielsen fra Lokale & Anlægsfonden og gav forsamlingen et lille spark bagi. Han fortsatte lidt i samme ånd, som Carsten Blomberg havde indledt med, nemlig at det skal ske i fællesskab. Han sagde blandt andet, "det er de lokale, der bedst kan fortælle hvad byen har at tilbyde - hvorfor det er godt at bo, leve og arbejde her!"

Han sluttede af med at sige, at man ikke skal starte med det store projekt, men hellere starte med de små opgaver først. Det gælder om at bygge langsomt op. Og så skulle man prøve at undgå og tænke i projekter, men hellere tænke på det som en forretning.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk