29. november 2020
Thomas Pedersen, og Carsten Lindberg i baggrunden, er håndværkerstolte af deres integrerede soltage. Foto: Klaus Slavensky
gallery icon

Se billedserie

Thomas Pedersen, og Carsten Lindberg i baggrunden, er håndværkerstolte af deres integrerede soltage. Foto: Klaus Slavensky
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En solskinshistorie om et nyt tagfirma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En solskinshistorie om et nyt tagfirma
Stevns - 30. juli 2020 kl. 19:27
Af Klaus Slavensky

Et helt nyt firma har store planer for fremtiden. Det handler om hustage, solceller, klima, bæredygtighed, design, æstetik, godt håndværk og om skræddersyede og innovative løsninger og som toppen på det hele er firmaets mission: Vi vil være de bedste på markedet, med en gennemskuelig pakke til en overskuelig pris.

Thomas Pedersen er uddannet tømrer og selvlært opfinder, og for fire år siden startede han firmaet Solartag i Store Heddinge.

Det var omtrent samtidig med, at amerikanske Tesla annoncerede sit indtog på markedet for solcelle-tag. Nu skriver vi 2020 og Tesla-solcellerne stadig ikke kommet til Danmark, men det stevnske firma Solartag leverer solcelletage i både Danmark og til resten af verden.

- Vi kom før Tesla i USA, kommer det med stilfærdigt stolthed fra Thomas Pedersen, som ynder at omtale hans erhvervseventyr i vi-form.

Samarbejder med DTU
Produktet? Solartag har tre varianter, der ligner et almindeligt, tagstensbelagt tag til forveksling.

Gennemprøvede produkter i integrerede soltage, som alle tager udgangspunkt i klassisk arkitektur, med materialer som skifer og tegl, lagt på traditionel vis i mindre moduler.

- Vi samarbejder med bl.a. DTU. Her er en tekniker ansat, som har testet solceller og materialer i al slags vejr, fortæller Thomas Pedersen, der ved siden af udviklingsarbejdet har sikret sig patentrettigher gennem Patent- og Varemærkestyrelsen.

Det er også nødvendigt idet Solartag har kunder i Sverige, Norge, Tyskland og så langt væk som New Zealand.

Idealisme, men forretning
Foruden Thomas Pedersen er der fire ansatte på kontoret i Store Heddinge, og en af dem er Carsten Lindberg, der bestilte et Solartag og blev så begejstret, så han i dag er blevet en del af sælgerteamet.

- Jeg er ikke håndværker, men vi driver virksomheden på gammel bygmestermanér, siger han.

- Og Carsten er ansat på ærlighed og ordentlighed, tilføjer Thomas Pedersen, og det er sådanne egenskaber, som er omdrejningspunktet i samarbejde med kunder og underentreprenører.

- Vi lytter mere til kunderne end vi snakker, forklarer Thomas Pedersen, som først og fremmest kan lide håndværket.

- Selv om vi tænker idealistisk, skal det også være en forretning, men det er salget ikke styret af.

Godt halvdelen af Thomas Pedersens arbejdstid foregår på byggepladsen, og derudover bruger han meget tid på at holde foredrag om egne produkter, men også generelt om energi.

- Det er vigtigt med et samspil med energiforsyningsselskaber, hvis vi skal nå Danmarks og FN's klimamål. Hvordan får vi dækket strømforbruget bedst? Ikke så ensporet som med vindmøller alle steder. Det er en meget bedre løsning, at få solceller på bygninger vi har i forvejen. Hvorfor tage arealer fra marker og natur, og lade vindmøller skæmme og hæmme natur og landskab?, lyder hans retoriske spørgsmål, som han selv svarer på:

- Kommunerne er landets største bygningsejere. De skal selvfølgelig bruge solcelletage, som giver driftsbesparelser og tjener sig selv ind fra dag ét.

Vil på landkortet
Solagtag er ekstremt fokuseret på princippet om at påvirke udviklingen for fremtidens BIPV, som dækker over nye byggematerialer, og som skal sætte Skandinavien på landkortet for bygningsintegrerede solceller.

Den stevnske virksomhed har mange danske og udenlandske samarbejdspartnere, omkring 50 mand til at udføre tagarbejdet med hærdet glas med og uden indbyggede og usynlige solceller.

Men hvorfor vil et sådant verdensfirma have domicil på Stevns?

- Jeg bor her, mine børn går i skole her, og jeg vil godt bidrage med skat til kommunen, lyder det kontant fra Thomas Pedersen, som hurtigt skifter tilbage til hvordan hans firma har samarbejdet med Københavns Kommune om Fredens Ark i Christiania, om alment boligbyggeri i Helsingør og mange andre projekter.

Det vildeste batteri
Der bipper en besked ind, og de to kollegers glæde er ustoppelig.

- Det var DTU, som har testet vores tagplades holdbarhed, beretter Thomas Pedersen og uddyber:

- De har tjekket ældningsprocessen over 1.000 timer med kulde, varme og frost, og tagene kan i hvert fald holde 50 år, og så har taget inklusiv håndværkerudgifter tjent sig ind mindst fem gange.

Deres udsendte lader glæden fade ud, og spørger så ind til virksomhedens helt særlige batteri som skal kunne opbevare al overskydende strøm til f.eks. oplader til elbiler og til mindre solrige dage.

- Vi har verdens vildeste batteri, udbryder Carsten Lindberg.

Det viser sig, at Teknologisk Institut har testet det, og det overhaler tilsvarende batterier med flere længder, og det kan blive dobbelt så stort som andre.

Det er lige før der ikke er plads nok til den faglige glæde på det lille kontor i Store Heddinge, der bliver udstyret med et rundt, rødt spot, som indikerer, at herfra min verden går, ud til hele verden.

Solartags åbningsreception finder sted i virksomhedens nye lokaler.

SN-Fakta: Solartag inviterer indenfor i deres nye domicil fredag den 7. august, hvor bl.a. borgmester Anette Mortensen klipper i den røde snor klokken 14 på Østergade 4 A i Store Heddinge.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk