3. juni 2020
Egon Herskind hjemme i St. Heddinge, hvor han og hustruen kom til i 1992. Hans 100 årsdag bliver fejret i stilhed, men med håbet om mere i juli. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Egon Herskind hjemme i St. Heddinge, hvor han og hustruen kom til i 1992. Hans 100 årsdag bliver fejret i stilhed, men med håbet om mere i juli. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Egon Herskind runder 100 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Egon Herskind runder 100 år
Stevns - 10. april 2020 kl. 11:13
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Store Heddinge: Som ung var han rigtig god til både badminton og fodbold, og i arbejdslivet var han særdeles glad for at være skolebetjent på Mosedeskolen.

På mandag runder Egon Herskind fra Store Heddinge 100 år, og han gør det, uden at kunne markere det med venner og familie, for det tillader coronatiden ikke.

Derfor er fejringen udskudt, men fødselaren synes at have det godt.

- Det kører op og ned, men lige i øjeblikket har jeg det meget godt, og det er jo kun godt, siger Egon Herskind hjemme fra boligen på Solbærvænget.

Vi skulle naturligvis have mødtes og talt sammen, for når man runder et så skarpt hjørne som 100 år, er det noget særligt, men det er altså ikke muligt i denne tid, så vi taler sammen i telefon.

Egon Herskind har boet i Store Heddinge siden 1992, hvor han og hustruren Agnete »Nete« Sophia flyttede til, efter at han var blevet pensioneret. Den ene af sønnerne, Henrik, bor i byen, og han og Tina havde vist brug for hjælp til børnepasning, og så var det oplagt for Egon og Agnete Sophia at flytte hertil.

I Luxembourg bor den anden søn, Erik, og hans kone, Irene, og Egon Herskind har fire børnebørn og fem oldebørn, og Egon er glad for at have en familie omkring sig.

- Jeg har et par pragtfulde sønner, de er ualmindelig søde. Nu skal man jo ikke sige for meget, men mine svigerdøtre er også meget søde - de er sådan nogenlunde rimelige. Det kan de godt li´ at høre, klukker Egon Herskind lunt og hygger sig over at kunne stikke dem i siden.

Humoren og humøret fejler ikke noget, og det gør det heller ikke, når Egon Herskind kigger tilbage på arbejdslivet.

Blev skolebetjent

Han er opvokset i Hedehusene og startede som ung som garver af skind på en fabrik i Valby, hvor han var i finish-afdelingen og lagde farver på skindene. På et tidspunkt blev timelønnen dog for lille i forhold til dem, der var på akkord, så Egon Herskind tog en beslutning: Han tog et kursus på Teknologisk Institut og blev derefter skolebetjent.

Først på Margretheskolen i Gundsømagle, hvor han var i fire år, inden Mosedeskolen med 1100 elever søgte en skolebetjent i 1968. 22 gode år blev det til på skolen, hvor Egon Herskind var praktisk mand, og han husker tilbage på blandt andet at have hjulpet Greve Pigegarde en del, da de havde hjemme på skolen.

Nu er vi allerede for langt fremme, for tilbage som ung mand var Egon Herskind meget talentfuld med en badmintonketsjer, og fodbolden gik det også ret godt med. I 1937 blev han som 17-årig udtaget til arbejderidrættens OL i Antwerpen. Tre andre badmintonspillere blev også udtaget efter en hård udskillelse med 12 mand til start ved stævnet i Ryparken i København.

Udenfor var unge Egon Herskind også blandt de bedre til fodbold, hvor han spillede for Hedehusene.

Adskillige gange blev han udtaget til udvalgte sjællandske hold, der mødte de modsvarende fra København, Fyn og Jylland, og der var bud efter talentfulde Herskind i både Pauli Jørgensens Frem, B1903 og AB i hovedstaden.

Mødte Agnete Sophia

Egon blev dog hjemme i Hedehusene, hvor vennerne var, og i 1940 mødte han så 18-årige Agnete Sophia i Taastrup til en børnehjælpsdag. Derfra blev det aktive sportsliv droslet ned, men ikke interessen for sport.

Agnete Sophia døde som 91-årig i 2013 efter et længere kræftforløb. I arbejdslivet var hun bogholder hos Aage Müller i Roskilde.

- Hun var en pragtfuld kvinde, og jeg savner hende noget så grusomt, siger Egon Herskind med hørbar kærlighed i stemmen.

Henrik står indkøbene for Egon, der ellers klarer sig selv, laver mad og bager småkager

- Man skal jo foretage sig lidt, men det er trist at blive alene, og det er endnu værre nu, når man ikke kan ses med nogen.

Han er sluppet for alvorlig sygdom, men går til kontrol på sygehuset i Roskilde.

- I forhold til min alder har jeg det godt. Jeg kan følge lidt med endnu. Jeg er en sportstosse, der følger med i, hvad der sker, og når Erik kommer hjem fra Luxembourg spiller vi whist. Det kan jeg godt li´.

100 årsdagen skulle være fejret på mandag, men den er nu udsat til juli.

- Børnene vil gerne holde stor fest for mig, men jeg er lidt ligeglad, når ikke har min elskede kone. Vi havde et pragtfuldt liv sammen, og hun skulle have været med. Det havde været en stor oplevelse for mig, og det havde hun fortjent at være med til. Sådan skulle det ikke være, og man opdager først, hvor meget en kvinde er værd, når man bliver alene, siger Egon Herskind.

Fejret bliver han nok alligevel en smule på mandag. 100 år er en særlig fødselsdag.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk