Mandag 22. februar fylder Edith Pedersen, Skovvangsvej 47 i Strøby Egede, 70 år.
Edith kommer fra Danstrup, et par kilometer øst for Fredensborg. Fra skolen i Fredensborg kom Edith til pædagogseminariet i Tårnby, hvor hun uddannede sig til børnehavepædagog. På Tårnbykollegiet mødte Edith sin tilkommende: Carl Olli Pedersen, som hun først flyttede til Greve Strand med og i 1977 til Strøby Egede. Edith har arbejdet flere steder i lokalområdet som pædagog og til sidst i Køge Kommune.
I sin fritid har hun bakket om idrætsmærket, motionshold og ikke mindst musiksæsonerne i Solgårdsparken.
Edith har to børn, som har skænket hende syv børnebørn. Alle børnebørnene har kunnet mærke Mormors / Farmors passion for børns trivsel og udvikling. I de senere år er det blevet en tradition at tage på sommerhusferie med indendørs pool.
På grund af coronatiden udskydes den større fejring til senere på året.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her