20. oktober 2019
Borgmester Anette Mortensen (V). Foto: Jørgen C. Jørgensen
Borgmester Anette Mortensen (V). Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester vil selv bestemme normerings-niveau i institutioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester vil selv bestemme normerings-niveau i institutioner
Stevns - 31. maj 2019 kl. 12:53
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En rundspørge hos danske borgmestre viser, at der stort set ikke er nogle kommuner, der ønsker såkaldte minimumsnormeringer for antallet af pædagoger i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne. Det skriver TV 2 Nyheder, der har stået bag rund-spørgen.

arrow Læs også: Far peger på bedre normering efter voldelig episode i sit barns børnehave

Således har borgemester på Stevns, Anette Mortensen, svaret, at der også findes andre løsninger på spørgsmålet om der skal være en grænse for, hvor mange børn, der må være for hver voksen i vuggestuer og børnehaver?

Normenringen i daginstitutioner har været et højaktuelt spørgsmål her i foråret, hvor forældre over hele landet har aktioneret og demonstreret. Og forældrenes protest er ikke blevet mindre efter TV2 tirsdag viste dokumentaren: Daginstitutioner bag facaden.

Den udsendelse tog udgangspunkt i problematiske forhold i Københavnske institutioner.

Flere pædagoger, forældre og politikere mener, at der skal indføres de såkaldte minimumsnormeringer, altså en statslig grænse for, hvor mange børn, der må være per voksen. Men spørger man borgmester Anette Mortensen (V) fra Stevns Kommune, så mener hun ikke umiddelbart, at det er nogen god idé. Hun nuancerer dog sit svar selvom hun er meget på linje med, hvad 56 af de 66 borgmestre svarer i TV2's rund-spørgen. De er alle imod indførelse af minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer, hvis ikke der følger ekstra penge med.

- Har Christiansborg lyst til at sende pengene med, så er jeg sikker på, at vi også gerne vil snakke med omkring minimumsnormeringer. Men så længe der ikke følger ressourcer og penge med, så bliver det svært at få det til at hænge sammen, hvis vi skal følge et eksakt tal, sagde borgmesteren i Stevns Kommune til TV Øst i aftes, og hun uddyber i dag til DAGBLADET:

- Det giver selvfølgelig god mening at kigge på antallet af voksne i en institution. Men jeg er ikke sikker på, at et ekstakt tal fra Christiansborg er løsningen på de udfordringer, der er. Det her drejer sig ikke kun om tal, penge og antal. I min verden, så er det lige så vigtigt, at man har et fagligt højt niveau, og at vi som kommune følger med i og op på, hvordan det går ude i de enkelte institutioner. Når det er sagt, så skal der selvfølgelig også være et vist antal voksne for at få det hele til at fungere. Men hvis man vil indføre minimumsnormeringer, og der ikke følger penge med, så betyder det, at vi skal finde pengene og dermed spare på andre områder.

Hos Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), mener man, at der som udgangspunkt altid skal være én voksen per tre børn i en vuggestue og én voksen per seks børn i en børnehave.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Køge fredag 31. maj.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

arrow BUPL: Der er brug for minimumsnormeringer
11. juni 2019 kl. 13:09 Opdateret: kl. 13:09

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk