16. oktober 2018
Økonomiudvalget har fået protokolleret i sin indstilling til Kommunalbestyrelsen, at man ønsker to brandstationer på Stevns. Foto: Erik Nielsen
Økonomiudvalget har fået protokolleret i sin indstilling til Kommunalbestyrelsen, at man ønsker to brandstationer på Stevns. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester: Vi skal fastholde to lokale brandstationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester: Vi skal fastholde to lokale brandstationer
Stevns - 09. januar 2018 kl. 13:44
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgmester Anette Mortensen (V) føler sig beroliget efter, at hun og resten af Stevns Kommunes økonomiudvalg mandag holdt møde med beredskabsdirektør Lars Robetje, hvor man i fællesskab gennemgik den risikobaserede dimensionering (RBD), som Østsjællands Beredskab skal agere ud fra fremover.

arrow Læs også: Brandmænd frygter for borgernes sikkerhed hvis brandstationen lukkes

På den baggrund vedtog Økonomiudvalget at anbefale en godkendelse RBD'en, inden den nu er blevet sendt videre til den samlede kommunalbestyrelse, som skal tage endeligt stilling torsdag 18. januar.

Anbefalingen blev dog fulgt op med en såkaldt protokollering, der lyder: »Anbefales med den bemærkning, at der med udgangspunkt i kommunens store geografi skal indgå 2 lokale stationer i kommunens dækning. ØU ønsker som minimum at fastholde nuværende serviceniveau og responstid. ØU forudsætter, at Stevns Kommune (ØU/KB) får forelagt udmøntningen af den nye RBD før endelig vedtagelse i Beredskabskommissionen. Fejl i tekniske bilag vedr. Stevns Kommune rettes hurtigst muligt.«

- Det var et godt møde, hvor vi blev rigtig godt informeret om RBD'en af beredskabsdirektør Lars Robetje, der var inviteret til at deltage i mødet. Og jeg må sige, at jeg fik noget mere ro i maven efter at have fået en grundig gennemgang af hele planen, siger borgmester Anette Mortensen til DAGBLADET:

- Vi fik så også protokolleret, at vi ønsker, der fortsat skal være to stationer i Stevns Kommune. Den endelige formulering står i den sammenhæng refereret i dagsordenen for mødet i Økonomiudvalget.

Anette Mortensen finder efter mødet med beredskabsdirektøren ingen grund til at tro, at der er planer om at nedlægge en station på Stevns, og, at Østsjællands Beredskab har sådanne planer i tankerne for fremtidens struktur.

- Fik I nogen garantier om, at det ikke vil komme til at ske?

- Nej, det gjorde vi ikke, men nu har vi fået formuleret vores klare holdning i referatet fra mødet, svarer Anette Mortensen.

Læs mere i DAGBLADET Stevns

arrow Køge siger nej til at skære i brandvæsnet
17. januar 2018 kl. 09:00 Opdateret: kl. 09:00

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk