25. november 2020
Det var med modsatrettede følelser, at borgmester Anette Mortensen (V) talte ved årets prisuddeling til erhvervslivet i coronakrisen. Foto: Henrik Fisker
Det var med modsatrettede følelser, at borgmester Anette Mortensen (V) talte ved årets prisuddeling til erhvervslivet i coronakrisen. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester: Svære tider for erhvervslivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester: Svære tider for erhvervslivet
Stevns - 13. november 2020 kl. 16:57
Af Henrik Fisker

Borgmester Anette Mortensen (V) sendte en stor portion sympati og medfølelse til de lokale erhvervsvirksomheder, som kæmper en hård kamp for at overleve i coronakrisens skygge, da hun torsdag holdt tale ved Stevns Erhvervsråds uddeling af erhvervspriser:

arrow Læs også: Lokalt badehotel er Årets Virksomhed

- Det er med modsatrettede følelser, at jeg samtidig er glad og stolt over at se den indsats, som I i vores lokale erhvervsliv lægger for dagen for at klare jer i en krisetid. I har knoklet, og knokler fortsat, for at komme igennem krisen med skindet på næsen. Coronakrisen er langt fra slut endnu, og derfor kommer det til at kræve alt, hvad vi har i os for at klare det, sagde Anette Mortensen.

Hun understregede, at det seneste halve år »mildest talt har været usædvanligt i ordets værste forstand«.

- Flere og flere virksomheder mærker nu de triste, direkte konsekvenser, og helt aktuelt står vi med et helt erhverv i vores minkfarme, som er tæt på udryddelse. Vi har to minkfarme, og den skæbne, som de står over for, gør mig ondt, sagde borgmesteren.

Udviser samfundssind
Også Mikkel Lundemann Rasmussen (K), der er formand for Arbejdsmarked, Erhverv og Turismeudvalget, dvælede ved virksomhedernes situation under coronakrisen og fremhævede, at mange af dem trods modgang har haft overskud til vise samfundssind.

- Mange virksomheder har under coronakrisen taget et ekstraordinært samfundsansvar. Virksomheder i hobetal har fulgt de almindelige restriktioner for at bekæmpe smitten og beskytte deres medarbejdere. Men derudover har jeg set virksomheder kæmpe med næb og klør for ikke at skulle afskedige deres medarbejdere. Medarbejdere, som - hvis de mister deres arbejde - vil være truet på deres velfærd. Jeg mener derfor, at vi i år måske bør supplere udtrykket: samfundssind med ordet: virksomhedssind for det ansvar, som virksomhederne påtager sig under coronakrisen, sagde Mikkel Lundemann Rasmussen.

Netop derfor har Stevns Kommune indstiftet CSR-prisen.

- Med den ønsker vi at udtrykke en stor taknemmelighed og anerkende det store arbejde, som I virksomhedsejere og jeres medarbejdere gør for de mennesker i kommunen, som er på kanten af arbejdsmarkedet, og som har behov for en hånd i ryggen, når de skal passe deres arbejde. På Stevns har vi en lang tradition for at hjælpe hinanden, om det er på arbejdspladsen i naboskabet eller foreningslivet. Vi tager gerne et socialt ansvar, og det er noget, som kræver overskud og rummelighed, sagde udvalgsformanden i sin tale.

arrow Dampvaskeriet er årets sociale virksomhed
12. november 2020 kl. 18:18 Opdateret: kl. 18:18
arrow Årets iværksætter tiltrækker mange gæster i sin bar
12. november 2020 kl. 16:37 Opdateret: kl. 18:15
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk