20. november 2019
Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Pressefoto
Foto: Andre Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børneteater til hverdagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børneteater til hverdagen
Stevns - 19. oktober 2019 kl. 15:18
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Teater My hører til blandt de allerbedste småbørnsteatre i Danmark. Stevns Teaterforening havde Jeg kan huske alting på repertoiret for to sæsoner siden. Nu besøger Mette Rosleffs Teater My igen Stevns med en forestilling - denne gang på en onsdag formiddag.

I de seneste par sæsoner har teaterforeningen lagt enkelte børneforestillinger på hverdags-formiddage.

- Vi fik en henvendelse om, at de private dagplejere manglede teatertilbud. Det behov ville vi gerne imødekomme. Alle, der har mulighed for at komme, er selvfølgelig velkomne, siger teaterforeningsforkvinde Lene Vestergård.

Jeg kan huske alting gør sit unge publikums erfaringer til poesi og børnene er dybt optagede, når Mette Rosleff fylder en almindelig hverdag med betydning: »Når jeg tænker på min dag, kan jeg huske det hele. For jeg er mig, og inde i mit hoved findes alt det, som jeg har lavet i dag. Fra kanten af min seng, kan jeg kigge ud over hele min verden, på alle dem, som jeg kender. Og ud på månen og på himlen fuld af stjerner.«

Det er sengetid, men umuligt at falde i søvn. For huset er fyldt med lyde, og hovedet fuld af tanker på dagen, der lige er gået... Forestillingen varer 30 minutter og er for børn mellem to og fem år. Den bliver spillet i Hårlev Hallerne på onsdag 23. oktober klokken 10. Der kan bestilles billetter på www.stevns-teater.dk

Jeg kan huske alting var nomineret til Årets Reumert i kategorien Årets Børne- og Ungdomsforestilling i 2016.

På scenen ses Mette Rosleff.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk