19. september 2019
Henrik Petersen fra Hårlev Vandværk var en god læremester, da børnene fra Hotherskolen gerne ville blive klogere på det vand, som de drikker fra vandhanen. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Henrik Petersen fra Hårlev Vandværk var en god læremester, da børnene fra Hotherskolen gerne ville blive klogere på det vand, som de drikker fra vandhanen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Vandets Dag på skoleskemaet i Hårlev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Vandets Dag på skoleskemaet i Hårlev
Stevns - 20. marts 2019 kl. 14:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lærerne Susie Nissen og Salli Møller har op til Vandets Dag, som finder sted fredag 22. marts, undervist eleverne i 4. b på Hotherskolen i vandets kredsløb.

Børnene var derfor godt forberedt, da de om morgenen satte sig på cyklerne og kørte imod det lokale vandværk. Heldigvis fik eleverne svar på deres mange spørgsmål, det var nemlig vandværksmester Henrik Petersen fra Hårlev Vandværk, der selv holdt oplæg.

Han har mange års erfaring med at styre vandværket, og derfor kunne han fortælle om alle de specielle processer, som foregår på et vandværk, der sikrer, at der kommer rent vand ud i hanerne hjemme hos børnene.

Stevns Kommunes naturvejleder Rasmus Elvekjær var også med til besøget.

- Det har været en meget lærerig formiddag for alle. Jeg lærte selv meget nyt, og det er jeg sikker på, at de engagerede elever også gjorde. Dagen i dag har givet mig ny viden, som jeg kan inddrage i undervisningen på Stevns Naturcenter. Desuden har vi fået inspiration til, hvordan vi kan formidle vores arbejde i kommunens Teknik og Miljø-afdeling, siger han.

Hotherskolens og Hårlev Vandværk har sammen lavet et rigtigt lærerigt arrangement, der er et fint eksempel på alternative muligheder for ekskursion, som kan bruges i Åben Skole-samarbejdet på Stevns.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi næste år arrangerede en emneuge om vand, hvor flere skoler kan tilmeldes. Så vil jeg gerne hjælpe med til at koordinere besøg på vandværker eller andre spændende steder, der vil åbne dørene op for nysgerrige skoleelever, lyder det fra naturvejlederen.

Derfor: Hvis der er skoleklasser og vandværker, der gerne vil samarbejde om at skabe fremtidige emneuger om vand, så kontakt naturvejlederen, lyder Rasmus Elvekjærs opfordring.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk