21. maj 2019
Rugsted og Kreutzfeldt ramte plet med deres mange hits fra firserne. Foto: Kristian Buchmann
gallery icon

Se billedserie

Rugsted og Kreutzfeldt ramte plet med deres mange hits fra firserne. Foto: Kristian Buchmann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Rugsted og Kreutzfeldt begejstrede fuld sal i Spilledåsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Rugsted og Kreutzfeldt begejstrede fuld sal i Spilledåsen
Stevns - 11. april 2019 kl. 12:52
Af Tommy Ebbesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Går gennem tiden er et af de mange numre, som duoen er kendt for, og som er en blandt mange »ørehængere«, der henrykte en talrig fanskare op gennem 80erne. Herefter blev der mere stille om Rugsted & Kreutzfeldt i en periode, hvor de gjorde sig som tekstforfattere og producere med stor succes.

Imidlertid trak turne-livet og den direkte kontakt til et publikum over scenekanten, så i 2006 tog de på landevejen igen med deres musik.

Onsdag aften gik de så gennem tiden i Spilledåsen, hvor de underholdt en udsolgt sal med mange af de musikalske lækkerier, som de har lavet gennem de sidste mange år.

Med sig havde de Mads Løkkegaard på guitar, Morten Vestergaard på keyboards og Henrik Askou på trommer. Der blev udover et genhør med gamle kendinge også plads til par nyere numre, samt sange de tidligere har skrevet til andre. Det var et musikalsk gensyn med nostalgi, hygge og nærvær med et feststemt publikum. Hvis tilhørerne ikke direkte sang med på de kendte melodier, kunne de nynne medlevende med og genopleve hengemte sangtekster fra fortiden fremført af et engageret og professionelt band, der havde en god kontakt til det veloplagte publikum.

Koncerten startede i den kendte swingende, gyngende og rytmisk omfavnende stil, som har været kendetegnende for Rugsted & Kreutzfeldt gennem de sidste 40 år. Der var flere numre skrevet af Dan Turéll - blandt andet Sad i parken.

Denne høje sortklædte mand var ellers en person, man godt kunne være lidt bange for, når man som musiker henvendte sig for at få skrevet tekster, forlød det fra scenen, men efter de første skrækscenarier havde lagt sig, gav gensidige tjenester jo et afkast til begge sider, fortsatte de.

De fik gode tekster og Dan Turéll fik betalt af på sin skattegæld.

Ud over disse numre blev vi forkælet med mange andre nostalgiske gensyn.

Du er min helt alene, Tilfældigvis forbi, Endnu et efterår, Jeg ved det godt og mange flere. Der blev også spillet numre som Du tænder lys og Jeg i live, som de to herrer har givet til Lis Sørensen og Burhan G. Selvfølgelig her fremført på dagen i meget bedre udgave end de originale, blev det sagt med et skævt smil fra scenen.

Det blev en stor aften i Spilledåsen, hvor publikum havde svært ved at slippe det populære orkester.

Efterfølgende var der mange, som smånynnende forlod salen opfyldt af de glade swingende toner, opladet og strålende af begejstring over den store oplevelse.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk